Fem vestjyske landmænd står bag bæredygtigt gårdbiogasanlæg

OUTRUP: Der er masser af skidt og møg, der skal samles op efter 1500 malkekøer og 2000 minktæver.

Faktisk hele 300 tons om dagen. Og da det både er bøvlet og miljøskadeligt at skulle køre langt med kolort, halm, majsensilage og diverse strøelse, er fem landmænd i Outrup nord for Varde gået sammen om at bygge et gårdbiogasanlæg til 100 millioner kroner på et fem hektar stort område.

- Jeg har selv været økologisk mælkeproducent i 30 år, og det har været vigtigt for os, at vi ikke får fedtholdigt affald ind i anlægget, da det er et økologisk anlæg, så vi må ikke modtage for eksempel fiskeaffald eller husholdningsaffald, siger Kjartan Poulsen, der ud over at drive en kvægbedrift med 900 køer sammen med sin kompagnon Preben Lauridsen er formand for Danske Mælkeproducenter.

- Vi fylder både flydende og fast i anlægget, og den faste gødning skal så bruges inden for et døgn. Hvis den ikke bliver det, skal den overdækkes. Vi skal som ejere selv levere 75 procent af biogasmassen, det siger reglerne, og vi ligger også længere væk end de 300 meter fra beboelse, der kræves. Men luftgener er der ingen af, pointerer de to mælkeproducenter under en rundvisning, hvor der blandt andet er mulighed for at få et koøje-kig ind i en af de fire reaktortanke med den masse, der bliver både til gas og genanvendes som gødning.

Biogas produceres ved forgæring af affaldsstofferne. Den udvundne gas sendes videre i naturgassystemet, mens den næringsrige gødning altså kommer tilbage til landmændene.

Beregninger har vist, at det allerede i det første år vil være rentabelt for de fem landmænd at drive biogasanlægget, der har været i drift siden juni, men Preben Lauridsen vil af hensyn til Janteloven, som han siger, ikke ud med tal.

- Det har i hvert fald været nemmere at finansiere dette, end hvis der havde været tale om en ny kostald, supplerer Kjartan Poulsen.

- Vi har haft både Vækstfonden og banken ind over.

Biogasanlægget drives som et anpartsselskab, hvor de fem landmænd ejer hver 20 procent. Kjartan Poulsen betragter selv anlægget, der har været fire år undervejs og blev bygget på et år, som kronen på værket i sit arbejdsliv:

- Det er ikke bare bæredygtigt, men også med til at fremtidssikre vores landbrug. Vi kan allerede nu sætte flueben ved mange af de krav, der bliver stillet i fremtiden. Og så har vi vist, at det ikke kun er energiselskaber, der kan etablere biogasanlæg, men at landbruget også kan.

- Set i bakspejlet havde jeg ikke gjort det, for det har været hårdt, men nu er jeg rigtig glad for det og ville ikke undvære det, siger Preben Lauridsen, der sammen med de fire øvrige landmænd i alt har smidt omkring 10 millioner kroner ind i forbindelse med den praktiske opførelse af anlægget.

Biogasanlægget i Outrup giver ingen luftgener fra gyllen for naboerne, og ejerne forventer et højere udbytte på markerne på grund af et mere jævnt fordelt fosforindhold i gødningen.

Bioenergi er landbrugets mulighed for at være medspiller i en grøn omstilling i Danmark. På blot fem år er volumen af produceret biogas fordoblet, og det er fordi, det er godt for miljø, klima og økonomi.

Danmark skal forsynes med grøn og vedvarende energi senest i 2030. For at samfundet kan nå i mål med den grønne omstilling, skal der skrues op for produktionen af biogas.

Danske landmænd er dog allerede godt i gang med at tage den bæredygtige bioenergi til sig. Der bliver indviet nye biogasanlæg hvert år.

På husdyrmessen NutriFair i Fredericia vil der 15. og 16. januar være et område og en scene dedikeret til bioenergi, den næste grønne energiressource. På programmet vil der blandt andet være fokus på bioenergi til samfundet samt synergien mellem bioenergi og landbruget.

Jens Bo Holm-Nielsen, afdelingsleder og lektor på Institut for Energiteknologi, har forsket i biogas i 25 år. Han har fulgt udviklingen af bioenergi i Danmark, der rigtig tog fart i 2012, da biogas kom med i energiforliget fra samme år, hvor et af hovedpunkterne var ”Bedre rammer for bioenergi”.

- I Danmark, skal vi finde grønne løsninger til at producere vores energi, og der er biogas en af de store spillere sammen med vind- og solenergi. Det smarte ved biogas er, at det kan mellemlagres i naturgaslagerne, og det har vi for eksempel endnu ikke mulighed for med energi fra vind og sol, siger forskeren i en pressemeddelelse fra husdyrmessen.

- Lige nu bliver kun 20 procent af landbrugets gylle brugt som biogas. Der er derfor stadig plads til optimering. Det er vigtigt at kigge på landbrugserhvervet og biogas som medspillere, der kan understøtte hinanden bæredygtigt for mindre CO2 aftryk, understreger Jens Bo Holm-Nielsen.

Bioenergi bliver et centralt samtaleemne på NutriFair i dagene 15. og 16. januar. Her skal Jens Bo Holm-Nielsen holde oplæg om bæredygtig biogas i et europæisk perspektiv.