Annonce
Alarm 112

Fester, studenter og høj musik: Politiet har været ude med den løftede pegefinger

Det lokale politi i Fredericia var i løbet af weekenden ude med den løftede pegefinger. Flere steder blev der spillet alt for høj musik. Arkivfoto: Lars Juul
I løbet af weekenden har det lokale politi flere gange været i forbindelse med festglade fredericianere, der har haft skruet lidt for højt op for anlægget. Ingen bøder blev dog udskrevet.
Annonce

Fredericia: Solen skinnede, studenterne er sprunget ud, og det giver som altid anledning til, at antallet af havefester og private arrangementer stiger her i slutningen af juni. Det var også tilfældet i den forgangne weekend, hvor der på politiets døgnrapport figurerede mange såkaldte sager om musik til ulempe.

Det fortæller Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

- Man har godt kunnet se, at solen skinner, og at der har været gang i studenterfesterne. Det plejer dog at klinge af i næste uge, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Der blev dog ikke i løbet af weekenden skrevet en eneste bøde i Fredericia på grund af den høje musik flere steder. Langt de fleste steder, havde musikniveauet allerede fået et hak nedad, inden patruljen nåede frem.

- Ellers skruede folk ned på vores foranledning. Men det gav ikke anledning til bøder, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

Annonce

Påvirket bilist

Udover det høje humør i haverne, melder døgnrapporten om et enkelt indbrud, begået i løbet af weekenden.

Mellem klokken 12 lørdag og 19.00 søndag har der været indbrud i en villa på Egeskovvej.

Pågældende er kommet ind i huset via et vindue til havestuen. Der er ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet, men indbrudstyven havde både gennemrodet skuffer og skabe.

Derudover blev en bilist stoppet på Holstensvej fredag klokken 17.07. Den 27-årige bilist var påvirket af enten narko eller medicin, og han er nu sigtet for forholdet. Han er ikke fra lokalområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne: Mette Frederiksen og Bo Tengberg er blevet gift på Møn

Annonce