Annonce
Fredericia HK

FHK dansede sig videre i pokalen uden megen slinger i valsen

Jakob Frederiksen og FHK spillede sig sikkert videre i pokalturneringen torsdag aften. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen
Som ventet er Fredericia HK med i sjette runde af pokalturneringen. Torsdagens udebanekamp mod Hjørring fra 3. division bragte ikke sveden frem på FHK-spillernes pande.
Annonce

Hjørring: Er det nødvendigvis sjovt at skulle til Hjørring en torsdag aften og spille pokalhåndbold mod et 3. divisions-hold?

Nej, men FHK-spillerne udførte et professionelt stykke arbejde og er videre til sjette runde i pokalturneringen efter en suveræn sejr på 33-20 og en pauseføring på 12-11.

Som cifrene i pausen antyder, var FHK et stykke tid om at komme i gang, og faktisk kan man godt sige, at Hjørring chokstartede. 3. divisions-klubben var foran med 8-4 efter 12 minutter, og FHK var ikke rigtig vågnet op til dåd.

Men en håndboldkamp varer jo som bekendt ikke 12 men 60 minutter, og liga-holdet og kæmpefavoritterne fik langsomt strammet grebet om hjemmeholdet. Martin Bisgaard scorede tre på stribe, og så var FHK foran med 10-9.

Fra det punkt kom Hjørring aldrig foran igen, og særligt anden halvleg må have fået hjemmeholdets spillere til at føle, at de var på vej gennem en kødhakkemaskine. 12-11 i pausen blev til 22-15 som blev til 27-17.

Hjørring scorede ni gange efter pausen, mens FHK scorede 21 gange, og nederlaget endte i den slags ydmygelse, som en kamp mellem et liga-hold og et 3. divisions-hold skal ende med.

Kampens slutfacit blev 33-20, og FHK er videre til næste runde i pokalturneringen.

FHK spiller igen på onsdag i ligaen, når Aalborg gæster thansen Arena.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Annonce