Annonce
Fredericia

FHK-direktør vil helst ikke tænke på skrækscenariet

Må der komme over 500 mennesker til håndbold i den kommende sæson i ligaen? Det finder vi formentlig ud af på onsdag. FHK-direktør Thomas Larsen tror på en god løsning. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Må der komme flere tilskuere til håndbold i den kommende sæson? Spørgsmålet blæser i vinden, og onsdag skal politikerne på Christiansborg forhandle om det. FHK håber på en gylden middelvej.
Annonce

Fredericia: Mandag udsendte Dansk Idrætsforbund er pressemeddelelse som optakt til de politiske forhandlinger om en yderligere genåbning af Danmark efter coronakrisen.

Indholdet af pressemeddelelsen var dyster læsning.

- Hvis der ikke må lukkes flere end 500 tilskuere ind til kampene til eksempelvis håndbold og ishockey, løber tabene her op i flere hundrede millioner kroner, og tabet bliver endnu større i de bedste fodboldrækker, lød det fra DIF.

Indtil videre har fodbolden fået lov at lukke flere tilskuere ind under skrappe krav, men håndboldens fremtid blæser i vinden, fordi coronavirus spredes mere effektivt indendørs.

DIF anslår, at det vil koste klubberne i herrernes håndboldliga 182 millioner kroner, hvis der ikke må komme flere end 500 tilskuere ind til kampene.

I Fredericia HK vil direktør Thomas Larsen helst ikke tænke på skrækscenariet.

- Hvis det ender der, bliver det hele meget sort. Jeg håber og tror på, at man finder en gylden middelvej. Ellers tror jeg, at al professionel sport stopper, siger direktøren.

Annonce

Kan honorere de faste

Den gyldne middelvej er ifølge Thomas Larsen en model som den, der bruges i fodbold, hvor der kan lukkes x antal tilskuere ind efter kapaciteten på stadion.

I thansen Arena er FHK ved at få markeret ståpladserne som siddepladser, og Thomas Larsen vurderer, at der kan komme 1000-1200 tilskuere ind, hvis man følger corona-kravene. Det er et godt stykke fra de 2020 tilskuere, som FHK i snit havde til sine 12 hjemmekampe i seneste sæson.

- Men så kan vi i hvert fald honorere alle vores sponsorer, vores fanklub og vores sæsonkortholdere. Og det har en stor betydning, siger Thomas Larsen.

Annonce

Et svækket produkt

På fredag kommer de danske mestre fra Aalborg til thansen Arena i pokalturneringen, og her må der blot komme omtrent 400 mennesker ind. Sponsorerne har førsteret, derefter fanklubben og så sæsonkortholderne. Det levner ikke plads  til alle, og det er ikke optimalt, at man ikke kan tilgodese alle.

- Det, der genererer størstedelen af økonomien, er sponsorindtægter. Og så er der også nogle, der tjener mange penge på at have mange tilskuere, fordi det både giver entréindtægter og salg under kampene, siger Thomas Larsen og fortsætter.

- Entréindtægten er endnu ikke så stor for os, fordi vi delvist har haft billige og gratis billetter. Men det er meningen, at det skal blive det på sigt, som vi stiger i rækken.


Jeg forventer ikke, at vi kan fylde hallerne fra 1. september, men jeg håber, at vi kan senere på året.

Thomas Larsen, FHK-direktør


Det helt store problem ved kun at have 500 tilskuere er, at produktet forringes. Kort sagt får sponsorerne ikke den vare, de betaler for, når kun en brøkdel af hallen er fyldt. Det giver mindre eksponering og dårligere stemning.

- På kort bane betyder det ikke meget, men hvis det er sådan her resten af året, er det ikke godt, siger, Thomas Larsen.

Coronaen strammer sit greb om Danmark, og smittetrykket stiger. Onsdag skal der forhandles om håndboldens fremtid på Christiansborg.

- Havde du spurgt mig for 10 dage siden, ville jeg være fortrøstningsfuld. Nu er skyerne større. Jeg forventer ikke, at vi kan fylde hallerne fra 1. september, men jeg håber, at vi kan senere på året, siger Thomas Larsen.

FHK begynder sæsonen den 2. september hjemme mod BSH.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Aktivitetscentre lukker ned: Kommunen følger statsministerens anbefalinger

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce