Annonce
Fredericia HK

FHK-fløj efter drama: Jeg måtte blive helt eller skurk

Kasper Young (til venstre) scorede kampens sidste mål, da Fredericia HK hjemme slog Århus Håndbold efter en tæt afslutning. Arkivfoto
Kasper Young placerer sejren over Århus Håndbold på sæsonens top-2 over sejre.

Fredericia: Fire gange scorede Kasper Young, da Fredericia HK fredag aften hjemme slog Århus Håndbold med 31-29, og det par af scoringerne faldt i den hektisk slutfase, da kampen befandt sig på vippen.

Kasper Young stod blandt andet for kampens sidste mål, da han med få sekunder igen definitivt afgjorde kampen.

- I vores sidste angreb aftalte vi, at vi hele tiden skulle søge målet. Det lykkedes ikke så godt for os, men pludselig så jeg et godt løb, og så handlede det bare om at gå mod kassen, sagde Kasper Young og fortsatte:

- Så måtte jeg så enten blive helt eller skurk.

Fløjen endte i helterollen, og han kaldte sejren over Århus Håndbold som én af sæsonens bedste.

- Det er en god sejr for os, men det var dén over GOG også, sagde Kasper Young og tilføjede:

- Den mod Århus er i al fald i top-2.

Undervejs i kampen havde Kasper Young stort set hele tiden en god fornemmelse. FHK-mandskabet fulgte ifølge Kasper Young konceptet og havde i perioder godt fat i Århus Håndbolds skytter.

- De scorede selvfølgelig nogle mål, men i lange perioder dækkede vi virkeligt godt op, mente Kasper Young.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Ny bestyrelse får teaterfremtid på bordet: Forestillinger skal ikke per automatik til København

Annonce