Annonce
Fredericia HK

FHK har brugt to uger på at komme tilbage i håndboldform

Jesper Houmark og Fredericia HK har trænet i 14 dage. Onsdag venter klubbens første træningskamp på denne side af sommerferien. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Fredericia HK har trænet i 14 dage, og tiden er gået med at få de helt basale ting på plads, før der venter en træningskamp onsdag aften.
Annonce

Fredericia: Når man ikke har spillet en håndboldkamp eller trænet ordentligt i fire måneder, trænger man til at kaste og gribe igen.

Basalt set er det netop det,  Fredericia HK har brugt de seneste 14 dage på. Klubben begyndte at træne for fuld skrald den 13. juli  efter en lang coronapause og en kort sommerferie.

- Spillerne har lige så stille skullet vænne sig til at spille håndbold igen. Man kan for eksempel ikke træne retningsskift, når man træner alene, og de fylder altså mere, end man lige går og tror, siger FHK's cheftræner, Jesper Houmark.

I princippet kan en håndboldspiller godt træne retningsskift alene, men han kan ikke træne retningsskift, der er affødt af en modspilleres reaktion. Det kan han først, når han træner med en anden.

- Det handler om tilvænning af skuldrene, så man ikke bliver øm og træt af at kaste med bolden. Den følelse træner man af her i begyndelsen. Det samme gælder fodled og knæ, siger Jesper Houmark.

FHK's kommende kampe

Onsdag 29. juli kl. 18.00: Otterup (Thansen Arena).

Mandag 3. august klokken 17.00: Århus Håndbold (Aarhus).

Tirsdag 4. august klokken 18.00: HC Midtjylland (Thansen Arena).

Fredag den 14. august: Aalborg (Pokalkamp i Thansen Arena).

Annonce

Træningskamp venter

FHK spiller træningskamp onsdag aften hjemme i Thansen Arena mod Otterup fra 1. division.

Her kan en udvalgt skare af fremmødte se nye spillere som Anders Kragh Martinussen, Mads Lenbroch, Mikkel Løvkvist og Nicolaj Nørager i aktion for første gang i den røde trøje.

Man må dog kigge langt efter Mischels Liaba, Kasper Young, Rasmus Jensen, Kristian Olsen og Jakob Mikkelsen, som alle spares på grund af mindre skavanker.

- Nogle af spillerne er lidt overbelastede her i opstarten, og så spiller de ikke. Lige nu er det vigtigere, at de træner, siger Jesper Houmark.

Cheftræneren tillægger ikke træningskampens resultat den store værdi.

- Om vi vinder med 30 eller en er lige meget. Det handler om at teste en masse ting af, siger Jesper Houmark.

Kampen spilles klokken 18.00 onsdag aften.


Spillerne har lige så stille skullet vænne sig til at spille håndbold igen.

Jesper Houmark, FHK-træner
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce