Annonce
Fredericia HK

FHK henter ikke en erstatning for Skillhammar

Kristian Stoklund er den eneste rene playmaker i Fredericia HK's trup. Men det betyder ikke, at klubben skal ud og hente en afløser for svenske Victor Skillhammar. Arkivfoto: Mette Mørk
Fredericia HK lukker ikke hullet på playmakerpositionen. Truppen er god nok, som den er, mener formand Bent Jensen.

Fredericia: Victor Skillhammar har forladt Fredericia HK, og med ham er der opstået et hul på playmakerpositionen. Klubben råder over Kristian Stoklund, som har været klart førstevalg og toneangivende på positionen hele sæsonen. Men han er også den eneste.

Og FHK lever dog med, at han er den eneste rene playmaker i truppen. Formand Bent Jensen peger på, at truppen er rigeligt stærk til at overleve i ligaen.

- Jeg mener bestemt, at truppen både med og uden Skillhammar helt klart er berettiget til at spille i ligaen. Det er vi stærke nok til, og det har vi også set indtil nu, lyder den kontante melding fra formanden.

Men hvad nu, hvis Kristian Stoklund bliver skadet? Eller hvis han af uransagelige årsager ikke skulle levere på det niveau, han har gjort i sæsonen hidtil?

- Så har vi andre, der kan gå ind og spille på den position. Rune Andersen og Rune Schrøder kan spille en playmaker-rolle, og det samme kan en Nikolaj Mehl. Vi kommer måske til at blande kortene lidt, men det har vi også truppen til, siger Bent Jensen.

Annonce

Som decideret playmaker har vi hele vejen igennem kun haft Stoklund.

Bent Jensen, FHK-formand

En playmaker

Formanden mener ikke, at Victor Skillhammars afgang får en stor indflydelse.

- Som decideret playmaker har vi hele vejen igennem kun haft Stoklund. For Victor Skillhammar er mere en gennembrudsspiller end en, der sætter spillet, siger Bent Jensen.

Bent Jensens optimisme i forhold til truppen er ikke grebet ud af den blå luft. FHK har positioneret sig selv som overlever, og klubben bør kunne gennemgå et kvalifikationsspil uden svenske Victor Skillhammar. Han fik aldrig sit gennembrud i FHK, og derfor kom han heller aldrig til at have en indflydelse på klubbens resultater.

Afløseren for Victor Skillhammar er allerede fundet. Han hedder Nicolaj Nørager og kommer til FHK efter denne sæson. Nørager er stort set en direkte erstatning for Skillhammar, da han også er en stærk gennembrudsspiller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce