Annonce
Fredericia

FHK kan drille det overraskende tophold

Jesper Houmark forventer, at Fredericia HK formår at spille op mod Mors/Thy, når der søndag aften er liga-håndbold i Fredericia. Arkivfoto: Ole Nielsen.
En stærk målmand og en godt skydende Erik Toft er blandt årsagerne til den fine sæsonstart, der foreløbig parkerer Mors/Thy i den sjove ende af ligaen.
Annonce

Fredericia: Det er top mod bund, når Fredericia HK søndag aften får besøg af Mors/Thy.

Måske ikke helt uventet hører FHK hjemme i ligaens nedre region, men til gengæld kommer det bag på de fleste, at Mors/Thy ligger blandt de øverste.

En kombination af en dygtig målmand, en god skytte og et favorabelt kampprogram er ifølge Jesper Houmark, træner for Fredericia HK, årsagerne til Mors/Thys fine sæsonstart.

- Mors/Thy spiller godt, men samtidig er det et hold, vi bør kunne spille op mod, vurderer Jesper Houmark.

En lige kamp kræver dog, at FHK’erne får skudt hul på målmand Rasmus Bech. Mors/Thy hentede inden sæsonen Rasmus Bech hjem fra norsk håndbold, og ifølge Jesper Houmark kommer FHK’erne søndag op mod ligaens bedste målmand.

Samtidig skal der lukkes ned for Mors/Thys kontraspil og venstrebacken Erik Toft.

- Lykkes det, står vi med en lige kamp, som sagtens kan tippe til vores fordel, mener FHK-træneren.

Jesper Houmark går ind til søndagens kamp med fornemmelsen af, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, og selvtilliden er der, efter FHK mandag aften vandt ude over Ribe/Esbjerg.

- Forsvarsmæssigt stod vi godt, og selvom det endte som en lige kamp, spillede vi i lange perioder med god kontrol, siger FHK-træneren.

Samtidig noterer Jesper Houmark med tilfredshed, at FHK i øjeblikket stort set er fri af skader, og dermed har han rådighed over samtlige mand, når der trænes:

- Det kan mærkes på vores træninger. Vi træner bedre, når alle er til rådighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Fredericia

Mette bor lige op ad travl trafikåre: - Vi har ingen ro på noget tidspunkt

Annonce