Annonce
Fredericia

FHK kan sparke døren ind til top-8 med en sejr over Århus

Fredericia HK's duel med Århus Håndbold er afgørende for mulighederne i forhold til at jagte en plads i top 8. Arkivfoto: Søren Gylling
Fredericia HK skal undgå det sorte hul, klubben faldt i, da den seneste mødte Århus Håndbold. Lykkes det, er døren sparket ind til top-8.
Annonce

Fredericia: Hvis Fredericia HK vinder over Århus Håndbold torsdag aften, vil døren til top-8 være sparket ind.  En sejr betyder, at FHK går forbi Mors-Thy og bliver á point med Skanderborg, som har spillet en kamp mere end FHK.

- Vores målsætning er at være så tæt på top-8 som muligt. En kamp hjemme mod Århus vil have stor betydning for, hvor tæt vi kan komme på top-8, siger Jesper Houmark.

Århus Håndbold er et af de mandskaber, som byder sig til i slutspillet. FHK og Århus har begge 12 point, men FHK har en kamp i hånden, fordi opgøret mod GOG blev flyttet på grund af covid-19-smitte hos fynboerne.

Sidst FHK mødte Århus blev det en grim oplevelse. FHK var foran med 15-11 i pausen i Århus men tabte med 32-25.

- I 35 minutter spillede vi bedst, og så spillede vi de 25 mest sorte minutter, vi har spillet. Men den slags udsving har vi ikke haft på det seneste, siger Jesper Houmark.

Annonce

Stærkt forsvar

Kun Kristian Olsen og Rasmus Jensen sidder ude. De plejer begge længerevarende skader. Jesper Houmark peger på, at truppens bredde har været afgørende for, at klubben har kunnet vinde fem af de seneste syv kampe. Bredden gør, at man kan holde dampen oppe, selvom man skifter ud.

- Århus er ingen let opgave, men kan vi holde snuden i sporet og levere, som vi har gjort i de seneste kampe, vinder vi, siger træneren.

Kampens vigtigste element bliver ifølge Jesper Houmark at dirke Århus Håndbolds forsvar op.

- Det er i forsvaret, at deres primære styrke ligger. De har dygtige målmænd og et godt forsvar. Kan vi skyde hul på det, tager vi to point, siger han.

Kampen spilles torsdag klokken 18.30 i thansen Arena.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Klumme: Sponsorater skudt over målet

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Kolding For abonnenter

Niras og Rambøll-analyse: Klapning af opgravet havbund er eneste vej frem for Marina City

Annonce