Annonce
Fredericia

FHK skal stække KIF's overtal: Det er ikke charmerende, men det er effektivt

Hvis FHK lykkes med at lukke ned for Koldings overtal, slipper  Jesper Houmark for at tage sig alt for meget til hovedet i mandagens lokalbrag. Arkivfoto: Søren Gylling
Mandag venter et lokalopgør mellem KIF og FHK. Kolding spiller gerne syv mod seks, og overtalsspillet skal stækkes, hvis FHK skal vinde kampen.
Annonce

Fredericia: Fredericia HK er blevet forstærket i denne sæson. Men det er KIF i den grad også. Sådan lyder analysen fra FHK-træner Jesper Houmark før mandagens lokalbrag mellem de to klubber.

- Uden at anklage nogen af dem der ikke er der mere, er de væsentligt forstærket på start-syv. De er ikke så brede som sidste år, men de har forstærket sig, siger Jesper Houmark.

Han nævner den norske bagspiller Thomas Boilesen som en massiv forstærkning. Det samme er den tidligere TTH Holstebro-spiller Peter Balling, som har slutrunde-erfaring med Danmark.

KIF ynder at spille syv mod seks offensivt. I 29-24-nederlaget til Mors-Thy spillede klubben syv mod seks hele kampen, mens det samme næsten var tilfældet i 35-33-sejren over Ribe-Esbjerg.

- Det har vi har forberedt os på, for det skal stækkes. Vi vil komme til at se dumme ud i sekvenser, for Chris Jørgensen fordeler boldene godt, og vi vil nogle gange blive spillet ud på røv og albuer. Men vi vil også nogle gange få fat i bolden og lave nemme mål, og så ser de dumme ud, siger Jesper  Houmark.

Den bedste modgift mod syv mod seks er at vinde bolden og kaste den i et tomt net. Det betyder som regel, at det hold som spiller i overtal vender tilbage til seks mod seks. Men det kan man ikke forvente mod KIF.

- De har opfundet det som deres våben til at være med i håndboldligaen. Det er ikke charmerende, men det er effektivt, siger Houmark.

Kampen spilles klokken 20.00 i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce