Annonce
Fredericia HK

FHK-spiller er ude resten af sæsonen - og der skiftes ud i målet

Mishels Liaba kommer ikke i aktion mere i denne sæson. Bagspilleren er blevet scannet, og han kommer først i kamp igen efter sommerferien. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Fredericia HK skal finde tilbage til det niveau, som klubben havde før jul. Tirsdag går turen til Mors, og der skiftes ud på målmandsposten.

Fredericia: De trænger til en sejr i Fredericia HK.

De seneste tre kampe har klubbens spillere måttet forlade banen uden point, og det betyder, at klubbens position i top-8 og mesterskabsslutspillet begynder at være i fare.

Som om det ikke var slemt nok, må FHK nu konstatere, at bagspiller Mishels Liaba er færdig for sæsonen.

- Han er blevet scannet for sin skade, og der er ikke noget at gøre. Han er først klar til næste sæson, siger FHK-cheftræner Jesper Houmark.

Det betyder, at FHK er uden et af sine vigtigste taktiske kort i denne sæson. Mishels Liaba har måske ikke ligefrem taget Fredericia med storm, men hans tilstedeværelse på venstre back giver en skudtrussel, som modstanderen må forholde sig til. Han har været en mere markant spiller end Rune Andersen, som nu skal tage det tunge slæb sammen med Nikolaj Nørager.

Annonce

Ny mand i mål

Jesper Houmark vil gerne snart set et FHK-mandskab, som finder tilbage til formen før julepausen. Det har ikke set godt ud i 2021.

-Det er egentlig ikke så indviklet. Vi skal finde stabiliteten i angrebet, og så skal defensiven løftes. Samspillet mellem forsvaret og målmændene har ikke fungeret optimalt i år, og det skal vi have genfundet, hvis vi skal vinde kampe, siger Jesper Houmark.

Et af de greb, han griber til i jagten efter flere redninger, er udskiftning på målmandsposten. Emil Tellerup er stadig førstemålmand, men Jimmi Andersen skiftes ud og erstattes af Mikkel Løvkvist, som ikke har spillet i år endnu.

- Han har døjet med en rigtig ung mands skade. Han spillede bordfodbold og skulle på et tidspunkt bukke sig ned efter bolden. Så slog han knæet ind i noget glas og blev skåret. Men han er helt klar igen, og han kommer til at spille, siger Jesper Houmark.

Mors-Thy er under FHK i tabellen, men det er aldrig sjovt at skulle spille på Mors.

- Vi er et par hold, som er kommet noget skidt ud af starthullerne i 2021. Jeg tror, det bliver en tæt kamp, siger Houmark.

Annonce

Kampen om top-8

FHK er på 10. pladsen i ligaen. Ribe-Esbjerg er á point med  FHK men har spillet to kampe flere. KIF Kolding er tre point foran og har ligeledes spillet to kampe flere end FHK.

-Hvis nu vi får to point på Mors, er vi tæt på igen. Vi havde et mål om at komme så tæt på top-8 som muligt. Nu begynder rutinen at spille ind, og den er der ikke meget af på vores hold. Men vi tror på det, siger Jesper Houmark.

Kampen mellem Mors-Thy og FHK spilles tirsdag aften klokken 20.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Stilhed før storm: Restauratører forventer større rykind i weekenden

Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Fredericia

Onsdagens coronatal: Hannerup sogn alarmerende tæt på nedlukning

Annonce