Annonce
Fredericia HK

FHK-træner efter TTH-ydmygelse: Den klart dårligste præstation i år

Fredericia HK leverede sæsonens dårligste kamp i tirsdagens nederlag til TTH Holstebro, mente FHK-træner Jesper Houmark. Foto: Ole Nielsen.
FHK-træner Jesper Houmark var langt fra tilfreds med den præstation, han så sit hold levere tirsdag aften i Thansen Arena.

Fredericia: Fredericia HK tabte tirsdag aften 38-28 til TTH Holstebro, der på et tidspunkt var foran med hele 14 scoringer. FHK-træner Jesper Houmark havde derfor svært ved at finde de positive vendinger frem, da han kort efter kampen satte ord på holdets præstation.

- Vi var langt væk fra den præstation, vi gerne vil levere, og det var på ingen måde godt nok. Det var helt klart den dårligste præstation, vi har leveret i år, siger han.

FHK fulgte ellers godt med i indledningen af opgøret, men efter 12 minutter begyndte pilen at pege den forkerte vej, da fredericianerne blev ramt af en dobbelt udvisning.

- TTH Holstebro straffede os hårdt med de to udvisninger, og samtidig lavede vi nogle tekniske fejl, hvorfor vi hurtigt kom bagud med et par stykker. Vi kom aldrig til at stå rigtigt i forsvaret, og de straffede os gang på gang, fortæller en skuffende Jesper Houmark.

Annonce

Vil spille næste kamp nu

Nu gælder det ifølge Jesper Houmark om at tage arbejdshandskerne på, så holdet kan levere en bedre præstation foran hjemmepublikummet søndag, når Mors Thy aflægger Thansen Arena et visit. En kamp, der ikke kan komme hurtigt nok.

- Jeg vil bare gerne spille den kamp nu. Hellere i morgen end på søndag. Jeg vil bare gerne i gang, så vi kan vise, vi er bedre end dét, vi præsterede i dag, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce