Annonce
Danmark

Fik du hørt? Fire stærke lyt til en weekend i skyggen

Signe Vestergaard Bansø, redaktør på Podcasten Danmark.
Annonce

Vil du gerne have viden, indsigt og gode historier, mens du formentligt sidder i skyggen for den bagende sol her i weekenden? Så er Jysk Fynske Mediers Podcasten Danmark løsningen for dig. Hver dag producerer redaktionen en podcast, som vi lægger ud i appen Nyhedskiosken lige under din avis og på alle Jysk Fynske Mediers lokale sites. Find bare Podcast allerøverst til højre på din lokale avis site, og så er du inde i dit helt eget lydunivers.

Her kan du lytte til gode fortællinger og vidende eksperter.

Og i den her uge vil jeg anbefale, at du hører følgende:

Politik med Funding og Løvkvist: DF kan ikke komme uden om Arne nu

Sur-sød øl fra Belgien er på bordet i denne udgave af vores faste podcast for og med politiske nørder. De to politiske kloge åger giver deres bud på;

- Om Socialdemokratiet kan regne med, at DF stemmer for, at det nu skal være Arnes tur.
- Om Villy Søvndal har en chance for at blive borgmester i Kolding
- Hvad der sker bag linjerne i Dansk Folkeparti lige nu. Jeg bliver klogere på dansk politik af at lytte til podcasten, og jeg synes, at du skal se, om du bliver det samme.

Du kan høre podcasten her.

Her er hele historien om Kamala Harris

Der er blevet talt og skrevet meget om Kamala Harris, siden demokraternes præsidentkandidat Joe Biden annoncerede, at hun bliver hans vicepræsidentkandidat. Men hvem er hun egentligt, og hvilken rolle kommer hun til at spille i de næste måneder?
I den her podcast får du hele historien om Kamala Harris, hvor chefredaktør på kongressen.com Anders Agner forudsiger et modbydeligt politisk efterår i USA. Anders Agner er en af de mest vidende mennesker om amerikansk politik, som jeg kender, og derfor vil jeg anbefale at give ham et lyt.

Anders Agner kan høres her.

Læge om højt smittetal: Stop bebrejdelserne!

Det er forkert at bebrejde danskere med anden etnisk baggrund, at de i langt højere grad bliver smittet med corona end danskere generelt. Det siger epidemiolog ved Aarhus Universitet Christian Wejse.
Han ved, hvad han taler om, for han behandler selv en del af de coronapatienter med anden etnisk baggrund, som der lige nu er forholdsvis mange af i Aarhus. Derfor kan han også fortælle, hvad årsagen er til, at der lige nu er høj smittespredning blandt den gruppe danskere.

I den her podcast bliver du markant klogere på, hvordan corona-smitten ikke kender etnicitet men rammer socialt skævt.

Find podcasten her.

Carsten Jensen i krise

Jeg vil også anbefale dig at gå ind på dr.dk og finde P1s podcastserie med forfatteren Carsten Jensen, som har mistet sin 25-årige stedsøn. I serien kan du høre en ærlig Carsten Jensen fortælle om sit tab og stedsønnens klimakamp.
Du kan høre podcastene her på dr.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Langt flere end ventet er blevet podet: Flere tusinde lagde vejen forbi midlertidigt testcenter

Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Fredericia

FHK skal stække KIF's overtal: Det er ikke charmerende, men det er effektivt

Fredericia

Gode råd til ældre og udsatte: Sådan undgår man ensomhed i en corona-tid

Annonce