Annonce
Danmark

Film: Fighteren og dæmonerne

Med sit portræt af Jørgen "Gamle" Hansen står Mikkel Boe Følsgaard foran sit helt store gennembrud, mener filmanmelder Caspar Vang. Foto: Nordisk Film

Solid, velspillet dansk mainstream. Mikkel Boe Følsgaard er hamrende god i robust sportsdrama om bokselegenden Jørgen "Gamle" Hansen.

Fra filmen "Den bedste mand". Foto: Nordisk Film

1979. Danmark på tærsklen til et nyt årti. Overalt går man optimistisk og drømmer om en vej ud af smalhals og de skidenbrune, tunge 70'ere. Værftsarbejderen og den semiprofessionelle bokser Jørgen "Gamle" Hansen håber på en EM-titel, økonomisk stabilitet og en swimmingpool til fruen. Men alderen trykker, og krisen kradser fortsat, og inden længe er der ikke andet for at sælge huset og flytte i noget mindre.

Forude øjner han dog et spinkelt håb. Boksepromotor Mogens Palle vil forøge at skaffe "Gamle" Hansen en titelkamp, hvis han til gengæld lover at sparre og træne med den yngre, sorte bokser Ayub Kalule. Palles nye håb og en lovende sportsstjerne, der dog har brug for en mand med erfaring ved sin side. Det ligger i kortene, at "Gamle" Hansen er så godt som færdig og nu blot skal løfte Kalule til succes.

Det gør det ikke just bedre, at Jørgen kæmper med fortidens dæmoner i form af barndomsminder om en voldelig far, og samtidig lader Hanne, Jørgens kone og manager, den yngre, opkommende stjerne flytte ind i parcelhusets gæsteværelse. Men trods gnidninger knytter Kalule og Jørgen snart et stærkt venskab. Både fordi "Gamle" Hansen har en eminent evne til at tackle modgang med en blanding af humor og stædighed, og fordi Kalule ved noget om at håndtere onde ånder. Jørgen tror godt nok ikke på spøgelser, magi og amuletter, men han ved, at den unge ugandesiske bokser har ret, når han fortæller, at kroppen aldrig glemmer det første knockout. Det er på tide, at Jørgen ser sine dæmoner i øjnene.

Annonce
Fra filmen "Den bedste mand". Foto: Nordisk Film

Målrettet mainstream

Mikkel Serups boksedrama, "Den bedste mand", er målrettet og robust dansk mainstream uden dikkedarer. I modsætning til mange af tidens hjemlige film sætter værket sig aldrig ubeslutsomt et sted mellem filmskabernes kunstneriske ambitioner og producernes ønske om en økonomisk succes, der appellerer til det brede hjemlige publikum. Hvis man ikke ved, hvad man sigter efter, rammer man aldrig plet.

Men det gør "Den bedste mand". Instruktør Mikkel Serup og producerne lægger på intet tidspunkt skjul på, at der er tale om et værk, der er skræddersyet til at gå rent i hjertet på det størst tænkelige danske publikum. Skæbnefortællingen om den danske bokselegende formidles klart, præcist og med overbevisende føling for den centrale figurs indre og ydre kamp. Javist, på papiret lyder det måske som en lang opremsning af slidstærke dramaklicheer: Den lange seje kamp med den sociale arv. Et Danmark, der forsøger at komme på benene efter 70'ernes krise. En aldrende stjerne i en yngres skygge og drømme, der ikke ser ud til at blive til ret meget mere end drømme.

Men "Den bedste mand" vokser ud af det velkendte og gennemprøvede til noget større, og i hænderne på skuespilleren Mikkel Boe Følsgaard bliver Jørgen "Gamle" Hansen mere end bare et stykke fiktionaliseret dansk boksehistorie. Han bliver en ægte figur af kød, blod og drømme. En fighter, der modigt kæmper med dæmonerne, og en sportsstjerne vi gerne vil heppe på og gå i ringen med.

I front for et velcastet skuespillerhold står Mikkel Boe Følsgaard helt, helt fremme. Han skaber en afrundet, central figur og håndterer eminent rollens alvorlige side, der blødes nænsomt op med humor. Følsgaard har tidligere gjort sig bemærket i så vidt forskellige film som "Rosita", "De standhaftige" og "En kongelig affære", hvor han gav den fuld skrue som den sindssyge Christian 7. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Følsgaard med "Den bedste mand" står foran sit store gennembrud. Formende en af dansk sportshistories legendariske skikkelser, så han virkelig fortjener, at det danske publikum tager hans præstation til sig som en af årets helt store.

"Den bedste mand"

Drama, dansk, 98 minutter, tilladt over 11 år

Fra filmen "Den bedste mand". Foto: Nordisk Film
Fra filmen "Den bedste mand". Foto: Nordisk Film
Fra filmen "Den bedste mand". Foto: Nordisk Film
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fredericias borgmester er uenig med kolleger: Analyse af ny forbindelse over bil-bebyrdet Lillebælt må vente

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce