Annonce
Danmark

Finanslov åbner for flere udlændinge på arbejdsmarkedet

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Finansloven for 2020 åbner for, at flere udenlandske studerende kan blive i Danmark efter endt uddannelse.

Regeringen og de øvrige partier bag finansloven for 2020 har lavet aftaler, der kan åbne for, at flere udlændinge kan arbejde i Danmark - herunder faglærte.

Partierne er enige om at udvide etableringskortordningen til også at gælde personer med en afsluttet bacheloruddannelse eller en uddannelse som professionsbachelor.

Ordningen er målrettet udenlandske studerende, der kommer fra ikke-EU-lande. Den giver adgang til ophold to år i Danmark uden offentlige ydelser efter endt uddannelse.

Tidligere har ordningen kun været gældende for personer med en ph.d. eller en kandidatgrad.

Udvidelsen fremgår af finansloven for 2020, som regeringen mandag aften blev enige om sammen med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Aftalen betyder, at der er mulighed for at forlænge perioden med et år, hvis man sidder i et job, der er relevant i forhold til ens uddannelse.

Samtidig vil der være et længere vindue til at søge om at blive en del af ordningen, da perioden forlænges fra 6 til 12 måneder. Den endelige lovgivning bag forslaget vil efter planen blive fremlagt i 2020.

Tiltaget er et blandt flere, der skal få flere udlændinge til det danske arbejdsmarked. Det har især været en mærkesag for De Radikale.

Ud over den ordning er partierne enige om, at der skal laves en supplerende positivliste - som giver mulighed for opholdstilladelse inden for visse brancher, hvor Danmark mangler arbejdskraft - der også omfatter faglærte.

Det vil kun være virksomheder, som lever op til danske lønvilkår og desuden står for at uddanne lærlinge og elever, der får adgang til den liste.

Partierne er enige om, at den nye positivliste skal træde i kraft 1. juli næste år. Den vil blive evalueret hvert femte år.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, mener, at finansloven har flere gode ting til erhvervslivet.

Han hæfter sig ud over muligheden for mere udenlandsk arbejdskraft ved, at et forslag om, at virksomheder skulle have ringere økonomisk dækning ved ansattes sygedage, også blev taget af bordet.

- Set fra erhvervslivets side så er det positivt, at de ikke skal betale mere for sygedage, og samtidig får de mulighed for at rekruttere faglært arbejdskraft uden for EU, og det gør, at der virkelig er noget til erhvervslivet, siger Morten Østergaard.

Dansk Arbejdsgiverforening kalder det positivt, at der er flere tiltag for at få udlændinge på arbejdsmarkedet.

- Inden for mange typer job er det svært at få de hænder, der er brug for. Det betyder grundlæggende, at danskerne går glip af penge, vi ellers kunne have tjent, siger administrerende direktør Jacob Holbraad.

- Derfor er det godt, at det nu er besluttet, at virksomheder, der uddanner lærlinge, får nemmere ved at hente faglærte medarbejdere fra hele verden, siger han i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Annonce
Link til finanslovsaftale
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce