Annonce
Danmark

Finanslov sløjfer uddannelsesloft og besparelser på kultur

Fra næste år bliver uddannelsesloftet og omprioriteringsbidraget på kultur fjernet med finanslovaftalen.

Rød blok har mandag aften indgået en finanslov for næste år efter lange forhandlinger i Finansministeriet.

Aftalen betyder, at uddannelsesloftet fjernes sammen med omprioriteringsbidraget på kulturområdet.

- Jeg har skulle forhandle med nogle partier, som har kæmpet som løver for deres mærkesager. Vi har haft det sådan, at det ikke skulle være hurtigt færdigt, men være en god aftale for Danmark, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Socialdemokratiet har tidligere foreslået at fjerne uddannelsesloftet, men det var ikke en del af regeringens udspil til finansloven.

I 2017 blev uddannelsesloftet justeret, så alle med en videregående uddannelse først kan søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.

Nu bliver det afskaffet, hvilket blandt andre De Radikale har haft fokus på.

- Vi styrker uddannelserne ved at rive uddannelsesloftet ned, siger politisk leder Morten Østergaard (R) ved præsentationen sammen med regeringen, de tre støttepartier samt Alternativet.

Desuden bliver der i 2025 fuldt indfaset minimumsnormeringer, så der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Ved den fulde indfasning i 2025 afsættes der 1,6 milliarder kroner.

Den endelige model skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet.

Psykiatriområdet får penge til flere sengepladser og til en række initiativer, som skal styrke forholdene for personer med psykiske lidelser eller psykisk mistrivsel.

Partierne er enige om, at folkeskolen skal løftes. Fuldt indfaset afsættes der 800 millioner kroner i 2023. Det skal give kommunerne mulighed for at ansætte flere lærere allerede i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Ny kommunal topledelse holdt kun ét år: Gode råd til politikerne kostede 400.000 kroner

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia For abonnenter

Borgmester forsvarer beslutning om to nye direktører: - Vi har lyttet til vores medarbejdere

Annonce