Annonce
Fredericia

Fint besøg i Lillebælt: Kongeskibet Dannebrog sejlede under den gamle bro

En læser var hurtig med kameraet, da Kongeskibet Dannebrog sejlede under Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Monika Laudal Andersen

Kongeskibet Dannebrogs elever øver sig i disse dage, og torsdag morgen gik turen forbi Lillebælt.

Fredericia: Der var fint besøg her til morgen i Lillebælt.

En læser tog billederne øverst i artiklen omkring klokken halv ni, da Kongeskibet Dannebrog sejlede under Den Gamle Lillebæltsbro.

Fotografen fortæller, at skibet blev fulgt af to røde vagtskibe. Men også af to legesyge marsvin, som var meget interesserede i gæsterne på havet.

En læser var hurtig med kameraet, da Kongeskibet Dannebrog sejlede under Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Monika Laudal Andersen

Nye elever

Dannebrog har sluppet sin faste bøje ud for Holmen i København. I disse dage kan kongehusets smukke, hvide jagt ses rundt i det danske farvand.

Om bord er kongeskibets faste besætning og årets nye hold af elever. Efter vinteroplæg på flådestationen i Frederikshavn er Dannebrog gjort klar til sæsonen. Mandag aften stod den ud på øvelsestogt gennem Øresund og vestover gennem Smålandsfarvandet, ned gennem Langelandsbælt og videre til Sønderborg. Onsdag aften stod kongeskibet nordover for at vende ved Samsø og torsdag morgen gik kongeskibet syd over under Lillebæltsbroerne.

I forbindelse med øvelsessejladser er det planen, at kongeskibet skal ankre op på et passende sted ud for Ærø. Her skal eleverne øve sig i diverse maritime færdigheder.

Under opankringen vil kongeskibets jagtkaptajn, Christian A. Nørgaard, blive sat i land fra et af Dannebrogs medbragte fartøjer. Afhængig af opankringens position og de aktuelle vejrforhold vil landssætningen af jagtkaptajnen foregår i enten Søby, Ærøskøbing eller Marstal.

Formålet med landsætningen af Christian A. Nørgaard er, at jagtkaptajnen på Marstal Søfartsmuseum skal holde foredrag om sit virke om bord på Dannebrog. Foredraget er gratis og indledes i museets Trollesalen kl. 16.30.

Senere på sæsonen kommer den kongelige familie om bord på Dannebrog i forbindelse med officielle gøremål. Kronprinseparret benytter kongeskibet på Færøerne i slutningen af august, og dronning Margrethe aflægger officielt besøg i Silkeborg den 3. og 4. september og i Svendborg den 6. og 7. september.

Følg kongeskibets rute på hjemmesiden her.

En læser var hurtig med kameraet, da Kongeskibet Dannebrog sejlede under Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Monika Laudal Andersen
Kongeskibet Dannebrog. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Annonce