Annonce
Indland

Fire er nu testet positive for sydafrikansk coronavariant

Endnu et tilfælde af smitte med sydafrikansk coronavariant er fundet. Antallet af bekræftede tilfælde er fire.
Annonce

Søndag er en rejsende fra Vestafrika testet positiv for sydafrikansk coronavariant, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Dermed er i alt fire tilfælde af smitte med den sydafrikanske coronavariant nu bekræftet i Danmark. Varianten kaldes B1351.

Lørdag blev to rejsende fra Tanzania testet positive for den sydafrikanske variant. I en pressemeddelelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed lyder det, at endnu en person med relation til den rejse er konstateret positiv for coronavirus.

Ud fra et forsigtighedsprincip behandles personen nu, som om vedkommende er smittet med den sydafrikanske variant.

I forvejen var der fundet et smittetilfælde hos en rejsende fra Dubai. Det blev bekræftet den 16. januar.

Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at der nu går en omfattende smitteopsporing blandt kontakter til den smittede i gang.

Hvis smitteopsporingen ikke kan få fat i kontakterne ved gentagne telefonopkald eller sms, kan der blive tale om "opsøgende kontakt", lyder det.

- Styrelsen slipper ikke sagen, før der er opnået kontakt til den smittede, hedder det i pressemeddelelsen.

Den sydafrikanske variant har sammen med en britisk variant af coronavirus givet anledning til bekymring hos myndighederne.

De to varianter kan nemlig ifølge Statens Serum Institut (SSI) have nedsat følsomhed over for antistoffer og dermed påvirke effekten af coronavaccinen.

SSI har dog selv meldt ud, at vaccinerne forventes at virke.

En anden bekymring er, at varianterne smitter mere end den almindelige coronavirus.

Varianterne er dog ifølge myndighederne ikke mere dødelige.

En stor smittestigning i Sydafrika tilskrives smittespredning med den sydafrikanske variant.

Der er ifølge den seneste opgørelse fra den 19. januar fundet 561 tilfælde af smitte med den britiske variant i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Drop nationale test i Fredericia, foreslog Enhedslisten: Usædvanlig alliance bakkede op

Fredericia

Tirsdagens coronatal: Smittetrykket falder fortsat i Fredericia

Annonce