Annonce
Middelfart

Fire ildsjæle fra hele kommunen: Her er de nominerede til årets idrætsfrivillige på Nordvestfyn

Årets ungdomstalent og årets frivillige idrætsleder, Ulrik Knudsen (tv.) og Bastian Pedersen blev fejret i byrådssalen sidste år. Foto: Jonathan Møller Nielsen

Nordvestfyn: Middelfart Kommune leder igen i år efter årets ungdomstalent og årets idrætsfrivillige på Nordvestfyn.

Vinderne i begge kategorier kåres ved et arrangement i Vestfynshallerne i Nørre Aaby mandag 27. september klokken 19, og de modtager hver især et diplom og 2.500 kroner.

I kategorien årets idrætsfrivillige er der nu fundet fire nominerede, som hver især yder en stor indsats for et stærkt idrætsliv i deres lokalområder.

Annonce

Du kan møde de fire kandidater og læse deres indstillinger her.

1 Brian Andreasen

Brian Andreasen. Privatfoto

Brian Andreasen fra Nørre Aaby Båring Håndboldklub skal kåret som årets frivillige leder, da han er en ildsjæl ud over alle grænser.

Brian er gammel Nørre Aaby-dreng, og han har været aktiv i håndboldklubben hele sit liv som spiller, frivillig, forælder, træner og bestyrelsesmedlem. Han er en af de mennesker, man altid kan regne med. Hvis der er behov for hjælp (ekstra hænder), sparring eller nye idéer, så er det Brian, du kan regne med.

Han har været bestyrelsesmedlem i over 15 år og ansvarlig for klubbens ungdomsafdeling igennem mange år. Senest har Brian stået i spidsen for klubbens tiltag om at få et U19/herre-hold op og stå.

Brian tog teten og selv gik i dialog med mange af klubbens “gamle” spillere (årgang 2000-2004). Spillere, klubben havde “mistet” til andre klubber, spillere, der helt var stoppet eller var kommet væk fra klubben af andre årsager. Brians ihærdighed har gjort på trods af coronanedlukning, at vi som klub kan stille med en herre-serie 1-trup på over 20 spillere.

Derudover er Brian træner for klubbens U17-pigehold, som han har stået i spidsen for, siden pigerne spillede U11. Brian møder aldrig op til træning, bestyrelsesmøder eller andet uden at være forberedt. Han er et forbillede for os andre i klubben. Det engagement, han har, smil på læben og altid frisk med en sjov bemærkning, gør, at man føler sig tryg i hans selskab.

Som træner formår Brian at få alle spillere på holdet med. Han ser alle og sørger for, at de føler sig set. Der er kun rosende ord, man kan tillægge Brian, en ildsjæl - Tordenskjolds soldat - og en soldat, jeg og resten af klubben gerne vil gå i krig med.

2 Karin Vierø

Karin Vierø. Privatfoto

Karin har i gennem nu mange år (sammen med sin mand Morten) været et fast holdepunkt på klubbens U13/U14-pigehold i Strib IF.

Holdet har i dag over 25 spillere, og Karin har i gennem årene lavet utallige arrangementer for at inkludere de forskellige spillere på holdet samt give de unge mennesker gode oplevelser - sportslige såvel som sociale. I gennem coronanedlukningen fik Karin holdt fast i holdet ved at arrangere løbeture "sammen men hver for sig", og hvor holdet samlet skulle løbe 1495 kilometer svarende til den tur, de skal på til Italien (Limone Cup'en) i Italien til efteråret.

Dette sammen med et opslag på sociale medier, som ramte ud til flere end 20.000 personer. Karin er ligeledes særdeles engageret på vegne af klubbens øvrige pigehold for at skabe sammenhold og kontinuitet gennem årgangene. Hvert år arrangerer hun en speciel Strib IF pige-cup, hvor alle piger fra U6 og op til U15 på blandede hold spiller hyggekampe mod hinanden og med efterfølgnede pokaloverrækkelse.

17. juni var der næsten 70 piger samlet til cup'en, og dagen blev sluttet af med spisning og Danmark - Belgien på storskærm og med besøg af TV2 Fyn og med en rørende applaus fra de unge til Christian Eriksen 10 minutter inde i kampen.

De unge mennesker elsker Karin, som er god til at lære fra sig samt er eminent til kunne tale med de unge i øjenhøjde.

Vi er i Strib IF stolte af samt taknemmelige for at have en så engageret ressourceperson i klubben. Karin er en fantastisk repræsentant for byen samt kommunen. Derfor denne indstilling.

3 Karina Bærholm

Ejby Idrætsklub har været igennem en svær periode, hvor svindel fra den tidligere kasserer blev opdaget. Karina har gennem de seneste to år påtaget sig følgende frivillige opgaver i foreningen: Gymnastik-instruktør, fodboldtræner, at styre den daglige økonomi i foreningen samt bestyrelsesmedlem. Karina har brugt enorme ressourcer på at få skabt det nødvendige overblik, for at bestyrelsen kan forstå de forskellige sammenhænge, som der er i foreningen.

4 Jacob Bech Enemark Petersen

Jacob Bech Enemark Petersen. Privatfoto

Jacob fra Middelfart Volleyballklub er det mest engagerede menneske i volley-verdenen. Ud over at have fuldtidsarbejde, så finder han tid til at træne damehold, være frivillig sportschef for herreholdet, at arrangere beachvolleyturnering, at hjælpe med lavpratiske opgaver og at sidde med i bestyrelsen i klubben.

Det er mister volley, som bruger 20-30 timer frivilligt hver eneste uge - ofte også mere, hvor arbejde må komme i anden række, fordi han elsker at gøre en forskel for medlemmerne og især de unge mennesker.

Han arbejder også med at skaffe sponsorer til klubben, så bredde og elite kan trives i Middelfart.

Han er guld værd som frivillig og engageret menneske.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Hjemme i Pjedsted overgik debutant alle andre - også borgmesteren: Ny Venstre-profil er født ind i politik

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbner til marts: Nyt supermarked skal ansætte over 50 nye medarbejdere

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Alarm 112

Igen ballade ved natklub: Kvinde rev politibetjent i håret, og det får konsekvenser

Erhverv For abonnenter

Iværksætter håber på gennembrud i energieventyr efter 15 år: - En deadline er for mig det samme som at give op

Kæmpe smitteudbrud efter julefrokost med gymnasieelever: 38 bekræftet smittet med omikron-variant

Middelfart

21-årige Julie slår dørene op for ny webshop: - Jeg har styles til enhver alder og kropstype

Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

Dall: Nu kulminerer måneders dårligdomme for Mette Frederiksen

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

Annonce