Annonce
Erhverv

Fiskefoder-firma giver alle ansatte gavekort til de lokale restauranter

Fiskefoder-virksomheden Aller Aqua har uddelt et gavekort på 500 kroner til de 55 ansatte i Aller for at anerkende deres indsats under corona-krisen. Gavekortet kan bruges til at hjælpe nogle af de lokale restauranter og hoteller under krisen, fortæller direktør Hans Erik Bylling. Arkivfoto: Søren Gylling
De ansatte knokler under særlige forhold under corona-krisen, lyder det fra direktør Hans Erik Bylling i Aller Aqua, der producerer fiskefoder. Så for at vise, at virksomheden sætter pris på indsatsen, har de 55 ansatte på hovedkontoret i Aller fået et gavekort på 500 kroner, der skal hjælpe restauranterne i lokalområdet.

Aller: De ansatte holder afstand, og hver afdeling kører sit eget løb lige nu for at undgå smittespredning. Lagerfolkene holder sig på afstand af produktionsfolkene, og folkene på kontoret sidder derhjemme ved stuebordet. Men produktionen kører videre.

- Vi arbejder jo inden for fødevarebranchen, og derfor skal vi køre videre, så fiskene kan få foder. Men det er lidt tungere forhold, vi arbejder under. Vi har helt adskilt fabriksfolkene, så de kører selv. Det samme gælder for lagerfolkene. De ansatte knokler, og det ville vi gerne gøre opmærksom på, at det ved vi, og rose dem, siger Hans Erik Bylling.

Virksomheden har derfor uddelt gavekort på 500 kroner, som kan bruges i nogle af de lokale restauranter og hoteller, som Aller Aqua også bruger i dagligdagen.

- Det er en mulighed for, at familien kan hygge sig lidt. De kunne måske købe lidt take away, og vi synes, at det skal være i de lokale restauranter. Det er her, vi i dagligdagen lever vores liv, og lige nu ligger mange af dem lidt brak. Det her kan give en lille smule omsætning. Vi synes, at det er oplagt, at vi støtter de lokale steder. Når alt det her ovre, så er det her, vi skal hygge os, siger Hans Erik Bylling.

Kort om Aller Aqua

Aller Aqua, der har hovedkvarter i Aller ved Christiansfeld, producerer, udvikler og sælger fiskefoder til opdrættere i hele verden. Virksomheden har fabrikker i Danmark, Polen, Tyskland, Ægypten, Zambia, Serbien og Kina.

Aller Aqua beskæftiger over 350 ansatte, heraf omkring 55 på hovedkontoret og produktionen i Aller. Aller Aqua sælger fiskefoder til flere end 60 lande, og virksomheden omsætter for over 1,1 milliarder kroner. Virksomheden er primært ejet af familien Bylling, og derudover har to ledende medarbejdere en ejerandel.

Produktionen kører

Virksomheden har også fabrik i Kina, og her begynder forholdene at blive normaliseret mere og mere efter corona-udbruddet. Dagligdagen er småt ved at vende tilbage, forklarer direktøren, selvom der fortsat er restriktioner på, hvordan folk bevæger sig rundt. I Aller kører produktionen dog videre næsten som normalt.

- Vi får de leverancer, vi skal bruge fra både udenlandske og danske leverandører, og vi kan også levere varerne ud til kunderne. Så vi oplever ikke de store gener lige nu, og det, håber vi, selvfølgelig også er tilfældet på længere sigt, og at folk fortsat vil spise fisk i hele verden og selvfølgelig også Danmark, så vores kunder kan have det godt og overleve og er klar, når verden vender tilbage til noget mere normale tilstande, siger Hans Erik Bylling.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Erhverv For abonnenter

Lokal storentreprenør underskriver hidtil største kontrakt: Skal bygge 152 boliger

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Stort byggeri på Nymarksvej i gang igen efter tvist: Lokal entreprenør overtager opgaven

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce