Annonce
Vejle

Dystopia for børn: Tag en tur gennem hotellets hjemsøgte kælder - hvis du tør

I forbindelse med City Vejles halloween er Hotel Cabinn - det gamle Hotel Australia - omdøbt til "Horror Hotellet". Fredag og lørdag kan du besøge hotellets kælder, der er garant for et chok eller to. Foto: Mette Mørk
I forbindelse med City Vejles halloween-fest har Hotel Cabinn åbnet op for et spøgelseshus for børn i alderen +10 år. Fredag fik Vejle Amts Folkeblad lov at være forsøgskanin på ruten i hotellets kælder – og det var, mildest talt, en uhyggelig oplevelse.
Annonce

Vejle: Da gæsterne tjekkede ind på Hotel Cabinn i Vejle fredag middag, fik de en lidt anderledes modtagelse end normalt.

"Kælderen spøger - så pas på, hvis I skal sove her i nat!" var beskeden til de måbende gæster, der stod med deres kufferter i hånden ved receptionen.

Årsagen er, at Hotel Cabinn denne weekend er omdøbt "Horror Hotellet". Hotellets kælder er nemlig forvandlet til et gyseligt spøgelseshus for børn i alderen +10 år.

Men det er ikke kun børn, der kan blive skræmt af kælderens uhyggelige omgivelser, måtte journalist og fotograf fra Vejle Amts Folkeblad fredag middag sande.

Og pas på: Fiskeren er løs - og han er på udgik efter flere ofre! Foto: Mette Mørk
Annonce

Find kranierne

For uhyggeligt var det.

Omgivelserne i hotellets dystre kælder, der sat i scene af uhygge-truppen Dystopia Entertainment, er nemlig baseret på gamle fortællinger, der alle har rod i virkeligheden, men som har fået et tvist af uhygge og fiktion for at passe til halloween.

Historiens omdrejningspunkt er "den gamle fisker", der for mange år siden spøgte på havnen i Vejle - men som ikke bare spiste fisk ...

Opgaven i kælderen er at finde de kranier, der er tilbage af fiskerens mange ofre. Hovedskallerne ligger gemt i de mange fantasifulde kælderrum, der er omgivet af alt fra sitrende lys til knive, save og aftørret blod på væggene - samt et spøgelse eller to.

Og på den cirka 10 minutter lange rundtur måtte både journalist og fotograf flere gange skrige højt, da der pludselig dukkede noget uventet op i mørket.

Annonce

Holder åbent fredag og lørdag

Du kan derfor roligt - eller uroligt - tage dit barn eller dine børn med til en særdeles skræmmende oplevelse, der - uden tvivl - vil blive husket af jer alle.

Hotel Cabinn - eller Horror Hotellet - holder åbent for gæster fredag aften i tidsperioden 19-21 og lørdag mellem 11-15.

Billetter kan købes ved indgangen til hotellet og koster 30 kroner.

Hotellets mange kælderrum er omgivet af utallige former for sand uhygge. Dette spøgelse er bare ét, du kan møde. Foto: Mette Mørk
Horror Hotellet holder åbent fredag klokken 19-21 og lørdag klokken 11-15. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce