Annonce
Vejle

Flaglaug fejrer kirkernes genåbning med hjemmelavede flagstænger

De 10 flag på flagallén ved Mølholm Kirke skal være med til at fejre, at især kirkerne igen må slå dørene op og afholde gudstjenester. Foto: Mette Mørk
10 dannebrogsflag pryder flagalléen ved Mølholm Kirke. Alle skal de være med til at hylde, at landet, og særligt kirkerne, igen kan åbne langsomt op for befolkningen.

Vejle: Mølholm Kirke har mange laug, såsom kimelauget, læselauget og flaglauget.

Sidstnævnte har netop på Kristi himmelfartsdag valgt at hejse ti flag på en flagallé ved Mølholm Kirke, der skal flagre for glæden over, at landet langsomt genåbner under coronakrisen.

- Det er særligt en fejring af, at kirkerne nu igen kan åbne dørene til kirkerummet. Flagene er med til at gøre det særligt festligt. Og er der noget skønnere end et dannebrogsflag med en blå himmel og en kirke som baggrundstæppe, siger Ole Nørregaard Hansen, der er formand for flaglauget og tidligere rektor på Tørring Gymnasium.

Flaglauget består seks-syv medlemmer, som primært er autonome mennesker, der selv har meldt sig som frivillige til at sætte flagstænger i jorden og hejse flag under kirkelige begivenheder som eksempelvis bryllupper eller begravelser.

Derudover er der kimelauget, som står for klokkespillet, og et læselaug til oplæsning af hellige skrifter.

Hvis man vil bestille en flagallé koster det 200 kroner, og beløbet går til venskabskirken, Sacele, i Rumænien.

- Jeg har været med i flaglauget i to år, men lauget er omkring 10 år gammelt. Vores frivillige får travlt den næste tid med flaghejsning, da sognepræsten har bestilt en fuld dannebrogbeklædt flagallé hele juni måned, siger Ole Nørregaard Hansen.

De 10 flag har flaglaugets syv frivillige selv høvlet og malet af stammer fra en skov i Vejle. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Rickey opdagede brand: Frygtede sovende beboere i tidligere bordel

Annonce