Annonce
Debat

Flemming Hansen: Embedsmændene og ministrene er så bange for Mette F., at de ikke tør sige fra

"Jeg kan tror ikke, man i det private erhvervsliv ville være i stand til at finde en virksomhed, der traf en tilsvarende vanskelig beslutning uden bare at vente en dag længere og så tænkte sig godt om og fik bekræftet sit beslutningsgrundlag," skriver Flemming Hansen om regeringens mink-beslutning. - Billedet stammer fra statsminister Mette Frederiksens (S) besøg hos minkavler Peter Hindbo ved Kolding i forrige uge. Foto: Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix
Annonce

Ingen har hidtil benægtet, at regeringen kom godt fra start, og at første fase af coronakrisen forløb tilfredsstillende - omend de første bemærkninger fra oppositionen om regeringens lidet demokratiske måde at tackle coronakrisen på kom frem i medierne.

I anden runde af coronakrisen er det imidlertid gået totalt galt for regeringen, der på det nærmeste optræder, som om vi stadig havde oplyst enevælde i dette land.

Helt galt er det gået under minkkrisen, hvor det er vanskeligt at finde bare et punkt, hvor regeringen har truffet den rigtige beslutning.

Det starter værst tænkeligt ved, at man træffer fantastisk vigtige beslutninger for et helt erhverv uden at have et lovgrundlag. Mange eksperter mener, at man er på kanten af grundloven eller på den forkerte side.

Lørdagsbanden

Lørdags-banden består af tidl. folketingsmedlem Karen J. Klint (S), tidl. minister Flemming Hansen (K), Messe C-direktør Grete Højgaard, festivalkaptajn Lars ”Charlie” Mortensen, områdedirektør i Sydbank Tina Kromann Lyngsø og provst Børge Munk Povlsen.

Man træffer simpelthen en beslutning om at nedlægge et helt erhverv med tusindvis af arbejdspladser og kæmpe import indtægter. Man ser dagligt på tv angsten og usikkerheden i de stakkels farmeres ansigter, og det gør ondt.

Jeg kan tror ikke, man i det private erhvervsliv ville være i stand til at finde en virksomhed, der traf en tilsvarende vanskelig beslutning uden bare at vente en dag længere og så tænkte sig godt om og fik bekræftet sit beslutningsgrundlag.

Men statsministeren ville det anderledes. Hun sagde kort før siden tiltrædelse som statsminister i en udtalelse til Altingets redaktør, at hun ville styrke Statsministeriet for at tydeliggøre, at hun bestemmer.

Hun brugte 18 millioner kroner på at udvide Statsministeriet med et politisk sekretariat. Med det formål, at der aldrig skulle være tvivl om, hvem der er den ansvarlige her til lands.

De seneste dages mange udtalelser fra statsministeren bekræfter, at det er alle andre end hende, der har ansvaret for den katastrofe, vi er landet i.

Men det er jo langt fra bare i regeringen, at der træffes hovsaløsninger. Det sker nærmest overalt.

Når jeg tager forsideoverskrifterne i to af landets største aviser fra mandag 1. december og tirsdag 2. december, hvor denne klumme skrives, kan man for eksempel læse følgende:

Jyllands-Posten:

Risikovurdering af massegrave blev først lavet efter, at man var begyndt at fylde dem med mink.

Fra samme avis 2. december:

Regeringen var orienteret om, at minkplan gik imod reglerne.

Fra Berlingske 2.december:

Regeringen undlod at høre egne eksperter om coronaindsatsen.

Når man ser og hører disse overskrifter, spørger man sig selv: Er der overhovedet ingen, der tager ansvar?

Ansvaret ligger nemlig ikke alene i regeringen, men også i ministerier og styrelser.

Vi har et utal af styrelser i dette land, som man ofte ikke hører meget fra, og som efter min bedste vurdering ikke bryder sig så meget om, at man spørger ind til, hvad de laver, og hvem der er ansvarlige.

Nu har vi lært en del af dem at kende, men hvem har endnu taget ansvar?

Det samme gælder desværre mange embedsmænd i ministerierne, hvilket er en helt anden og mere alvorlig situation:

Jeg har af erfaring oplevet utallige embedsmænd i de ministerier, jeg har været ansvarlig for. Men jeg har aldrig mødt en embedsmand, der ikke var utroligt ansvarlig for de råd og vejledninger, han gav mig.

Jeg har hidtil opfattet embedsmændene som meget dygtige, ikke mindst dem i Justitsministeriet, som man altid kunne spørge om råd i vanskelige juridiske spørgsmål.

Men i denne situation virker det, som om alle har svigtet.

Der kan kun været et svar på denne situation: Embedsmændene har en sådan frygt for statsministeren og véd, at deres fagminister også har det, at de ikke tør sige for meget og oftest slet intet siger.

Endelig må man spørge om, hvilken erfaring de fleste af regeringens ministre har som ledere?

Enig i, at flere har været ministre før, men det store flertal er nye folk på vigtige poster, og de har som oftest ikke særlig lang tids erfaring som ministre og da slet ikke som ledere.

Det kan også spille en rolle i de mange forkerte beslutninger, der dagligt træffes.

Det spændende er nu, hvilke undersøgelser, der kommer om den situation, regeringen har bragt landet i. Bliver det en advokatundersøgelse eller en dommerundersøgelse?

Noget helt tredje tror jeg ikke på.

Jeg synes, der er så mange lighedstegn i katastrofens omfang med Tamilsagen, at det må blive en dommerundersøgelse. Og jeg husker meget tydeligt, hvad statsminister Poul Schlüter (K) gjorde, da resultatet af dommerundersøgelsen blev offentliggjort:


Jeg husker meget tydeligt, hvad Poul Schlüter gjorde, da resultatet af dommerundersøgelsen blev offentliggjort: Han gik af samme dag.


Han gik af samme dag.

Men igen er vi afhængige af, hvad Radikale Venstre tør. Tør de radikale sige ja til en dommerundersøgelse, når de er støtteparti for regeringen?

Det er altid bekymrende, når Radikale er tungen på vægtskålen.

Nu håber jeg bare, at de stakkels minkfarmere og virksomhederne i branchen får fuld erstatning for alle deres tab, og det skal ikke være om en måned eller et halvt år, men nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Det blæser altid i politik

Coronavirus

Live: Partier afviser regeringens forslag om øget brug af mundbind

Erhverv For abonnenter

Kommende hotelejer: - I ti år vidste jeg ikke, hvor dejlig Fredericia er - men det gør jeg nu

Annonce