Annonce
112

Flere biler har fået ruderne knust

Arkivfoto: Thomas Yde

Børkop/Vejle: Vejle og omegn er for tiden plaget af personer, som knuser ruder på parkerede biler og tager, hvad der er at finde af værdigenstande.

Således blev der tirsdag anmeldt to nye tilfælde i rækken.

En varevogn af mærket Fiat Ducato holdt parkeret på Vestbanevej mellem lørdag klokken 15 og søndag klokken 12. Nogen havde knust venstre siderude til kabinen, og var derfra kommet ind i varerummet.

- Men der er umiddelbart ikke stjålet noget. Der var nok ikke noget værktøj, gætter vicepolitiinspektør Mikkel Ross på.

Tirsdag aften har en VW Up parkeret på Vandmøllevej i Børkop også fået knust en siderude. Denne gang den bageste. Det er sket i tidsrummet mellem 19.35 og 19.55.

Her lader det heller ikke til, at der er stjålet noget, fortæller vicepolitiinspektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce