Annonce
Trekantområdet

Flere bilister fik sigtelser: En 18-årig beruset kvinde skyld i uheld

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle/Børkop: En 18-årig kvinde fra Vejle har fået en uheldig start på livet som bilist.

Hun blev natten til onsdag klokken 02.24 sigtet af politiet, efter at hun havde overtrådt sin ubetingede vigepligt og kørt ud fra tankstationen til Windfeld-Hansensgade uden at sikre sig, at der ikke kom andre biler kørende.

- Hun kørte lige ud i en bil, som kom kørende i nordlig retning, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt.

Den unge bilist viste sig tilmed at være beruset, hvilket gjorde forseelsen endnu mere alvorlig. Hun kom med på politistationen for at få udtaget en blodprøve.

Annonce

Flere var påvirket

Men det var ikke kun den 18-årige bilist, som kørte rundt i påvirket tilstand.

Tirsdag aften klokken 21.44 blev en 48-årig mand fra Smidstrup standset på Håstrupvej og konstateret beruset. Han kom med på Vejle Sygehus til udtagelse af en blodprøve.

Tirsdag klokken 14.30 blev en 37-årig mand fra Vejle standset på Borgergade ud for Brejning, og en narkometertest gav udsalg for, at han var påvirket af kokain. Også han blev sigtet, fortæller vicepolitiinspektøren.

Endelige blev en 63-årig mand fra Viuf standset på Vindingvej tirsdag klokken 14.12. Han kørte uden førerret og blev derfor sigtet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Landbrugets CO2-udledning

Fredericia

Lille teater foreslår bofællesskab: Nyt Fredericia Teater bør være to scener

Annonce