Annonce
Vejle

Flere indbrud i kommunen: Pizzeria og villaer ramt

Pizzeriaet Konstantinobel, en villa i Løget Center og en villa på Overbygårdvej i Børkop har været udsat for indbrud. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Både et pizzeria, en villa i Løget Center og en villa i Børkop er de seneste dage blevet udsat for tyveri, oplyser Sydøstjyllands politi

Vejle: Flere indbrud har fundet sted i løbet af de sidste par døgn i Vejle Kommune, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Pizzeriaet Konstantinobel i Vissingsgade blev i perioden mellem onsdag klokken 21 og torsdag klokken 08.35 udsat for tyveri.

Tyven kom ind i restauranten via et vindue, hvorefter man har snuppet byttepenge fra kasseapparatet.

Torsdag aften i tidsrummet 19 til 19.15 brød en tyv ind i en villa i Løget Center.

Tyven kom ind gennem et åbentstående vindue til husets soveværelse, hvor vedkommende havde trukket samtlige kommodeskuffer åbne.

Det vides ikke, hvad der blev stjålet. Ifølge politiet har et vidne beskrevet tyven som en mand i 30’erne, spinkel af bygning, med arabisk udseende og iført en blå trøje.

Et indbrud er også fundet sted i en villa i Børkop på Overbygårdvej. Indbruddet er sket i perioden mellem tirsdag klokken 18 og onsdag klokken 18.

Tyven havde rykket en haspe af en aflåst terrassedør, hvorefter vedkommende havde været rundt i samtlige af villaens værelser.

Der var blevet stjålet et sort smykkeskrin indeholdende smykker fra to-tre generationer – heriblandt et sølvarmbånd, der var blevet taget fra en kommode på badeværelset.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce