Annonce
112

Flere indbrud – udbyttet blev både værktøj og smykker

Arkivfoto: Palle Herløv
Der er igen flere indbrud på døgnrapporten for det seneste døgn. Derudover er bilister sigtet for både narkokørsel og for at køre bil i frakendelsestiden.

Fredericia: Et par villaejere, der først vendte hjem efter deres udenbys Kristi himmelfartsferie mandag, kom hjem til en træls velkomstgave. På Lillenæs har der mellem fredag klokken 12 og mandag 8.00 været indbrud. Gerningsmanden er kommet ind ved at knuse en rude, og fra stedet forsvandt smykker. Det blev også udbyttet efter et indbrud på Toldbodvej, som er sket mellem torsdag 9.30 og mandag 12.40. Her blev et vindue ind til soveværelset knust for at skaffe sig adgang til villaen.

En dør er mellem mandag klokken 20 og tirsdag klokken 7 blevet revet af ind til et lager på Børupvej. Herfra er der sandsynligvis blevet stjålet værktøj. Det oplyser Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Mellem søndag klokken 14 og mandag klokken 18 har der ligeledes været indbrud på Pontoppidansvej. Her er der dog endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.

Klokken 11.27 mandag blev en 21-årig mand stoppet på Damvej. Det viste sig, han ikke måtte køre bil. Det blev han derfor sigtet for. Det samme blev en 33-årig mand på Snoghøj Landevej mandag klokken 08.41. Hans sigtelse lyder dog i stedet på, at han kørte bil, selvom han var frakendt retten til det.

Kort efter midnat, natten til tirsdag, blev en mandlig bilist stoppet i Jyllandsgade. Politiet mistænkte, at han var påvirket af enten stoffer eller medicin. Derfor blev han sigtet for det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Må vi bede om et 'velfærdsløft' til by og vold

Læserbrev: Det er dejligt, at der alligevel bliver penge til at prioritere børn og ældre. Vores borgmester taler ligefrem om et "velfærdsløft". Der blev ellers truttet kraftigt i dommedagsbasunerne, og mange fik sig nogle søvnløse nætter over forslag til drabelige besparelser på de kommunale budgetter. Men der er trods alt temmelig mange fredericianere, der hverken er børn eller servicekrævende ældre. Vi vil gerne se, at tidligere byråds investeringer i en smukkere by ikke fortsat bliver misligholdt. Sådan tror jeg, at mange føler, men jeg kan jo ikke vide det! Der skal vand i vandrenden og vand i springvandene, og udgåede træer i byens gader skal erstattes. Nørreport skal have en overhaling, og der er andre ting i byen at tage fat på. Fredericia Vold - vores eneste internationale attraktion - skal kunne opleves som en fæstning, et historisk monument fra en kritisk tid i vores historie. Det virker forkert, at man fra Hugo Mathiessens Vej og til Nørreport ikke kan se voldgraven - man kunne lige så godt gå i en plantage i Midtjylland. Og at man et sted kan sidde på en bænk og glo ind i nogle træer, hvor der engang var udsigt over Lillebælt, latterliggør nærmest kommunens indsats for at pleje volden. Og så er der det gamle vandværk på volden nær Lillebælt. Byrådet burde gøre en dumhed god igen og tilbagekøbe bygningen og jævne den med jorden - den ligger på gud ved hvilket år som en skændsel. Prøv lige at kigge på de budgetter endnu engang - det er trods alt småpenge i det kommunale budget, der er tale om.

Annonce