Annonce
Fredericia

Flere leder efter 75-årige Jørgen: - Vi skal bare have ham fundet

Det var her på Stevnhøj Plejecenter, at 75-årige Jørgen sidst blev set torsdag omkring klokken 11. Han bliver nu ledt efter vidt og bredt. Lokale fra Taulov gik torsdag aften sammen i eftersøgningen af den demente mand. Arkivfoto:  Peter Leth-Larsen
Den 75-årige Jørgen, der sidst er set ved Stævnhøj Plejecenter i Taulov, bliver ledt efter af mange. Private frivillige gik torsdag i gang med at lede efter den demente mand. Både i opland, midtbyen, nordbyen og i Middelfart.
Annonce

Fredericia: Tina Ræbild fra Taulov tog torsdag aften en resolut beslutning, da hun så, at politiet efterlyste den 75-årige Jørgen, der omkring klokken 11 torsdag var gået fra Stevnhøj Plejecenter i Taulov.

Hendes første tanke var:

- Tænk, hvis det var min far, der var væk. Det må være dybt forfærdeligt.

Efterfølgende spurgte hun på Facebook, om der var nogen, der iværksatte en eftersøgning. Da der ingen respons kom på det spørgsmål, valgte hun selv at sætte noget i søen.

Klokken 19 torsdag aften mødtes hun med en håndfuld andre frivillige ved plejehjemmet i Taulov, hvorefter de koordinerede eftersøgningen.

- To af os gik ind på plejehjemmet for at få oplysninger om, hvor Jørgen tidligere havde boet. Det kunne jo være, han var gået den vej. Bare så vi havde noget at gå efter, fortæller Tina Ræbild fra telefonen.

Hun er fredag formiddag igen ude for at lede efter den 75-årige mand, der er dement.

Eftersøgningen har både torsdag og fredag primært foregået i bil for ikke at ødelægge noget af politiets arbejde.

Opfordringen fra Sydøstjyllands Politi lyder fredag formiddag, at "borgerne gerne må være årvågne i forhold til signalement, når de færdes i det offentlige rum, og også kigge efter i egne haver, garager, skure med videre".

Annonce

Bred eftersøgning

Torsdag aften lagde Tina Ræbild sit telefonnummer op på Facebook, så man kunne kontakte hende, hvis enten man ønskede at deltage i eftersøgningen eller man havde oplysninger om den forsvundne mand.


For mig handler det ikke om, hvad jeg har gjort. Vi skal bare have ham fundet.

Tina Ræbild, frivillig


Indtil nu er der blevet ledt rigtig mange steder. Hun anslår selv, at hun alene har haft kontakt til 20-30 personer. De har så ligeledes haft kontakt til deres netværk. Eftersøgningen spredte sig som ringe i vandet.

- Det har været i hele oplandet, ud til Sønder Vilstrup. Ud til søer i området og ude ved Herslev. Så har vi ledt i Skærbæk, hele Taulov og i Erritsø. Vi har også været ved havnen i Fredericia, ude ved Søndermarksvej, Østerstrand, i nordbyen og i Middelfart, siger Tina Ræbild.

En del af indsatsen kredsede torsdag sig om Erritsø, da Tina Ræbild blev kontaktet af en kvinde, der mente at have set 75-årige Jørgen på Mølleskovvej.

Jørgen, der er efterlyst, beskrives som værende 175-180 cm høj og spinkel af bygning. Han er iført lyseblå langærmet trøje, jeans og sorte sko. Han er ligeledes "let til bens". Har du oplysninger i sagen, skal du kontakte politiet på telefon 1-1-4. Finder du Jørgen, og han har brug for hjælp, skal du ringe 1-1-2. Privatfoto

Tina Ræbild har ligeledes haft kontakt til familien til Jørgen, der desuden beskrives som værende ”let til bens”. Han vil altså ikke nødvendigvis stikke ud i det gængse trafik- eller bybillede.

- For mig handler det ikke om, hvad jeg har gjort. Vi skal bare have ham fundet, lyder det fra Tina Ræbild.

Annonce

Hold øjnene åbne

Fredag middag arrangerer organisationen Missing People også en eftersøgning af 75-årige Jørgen. Tina Ræbild vil i den forbindelse koordinere med indsatslederen fra organisationen.

- Det kan vi ligeså godt gøre, så meget som det overhovedet er muligt. De (Missing People, red.) har kontakten til politiet, siger Tina Ræbild.

Hun erkender, at det har været svært at få noget som helst søvn natten til fredag. Og opfordringen fra den frivillige fra Taulov er klar.

- Hvis du ser eller ved noget, så kontakt politiet på telefon 1-1-4. Det er dem, der skal vurdere, om en henvendelse er for lille eller stor. Hold øjne eller ører åbne, når I begiver jer ud i områderne. Og finder I ham og han har brug for hjælp, så ring 1-1-2. Har du vand med, når du finder Jørgen, og han kan drikke, så sørg for, at han får væske.

75-årige Jørgen beskrives som værende 175-180 cm høj og spinkel af bygning. Han er iført lyseblå langærmet trøje, jeans og sorte sko. Han er sidst set ved plejecenteret klokken 11 torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce