Annonce
Kolding

Mens andre restauranter holder lukket, åbner Rasmus Vemmelund sine spisesteder: - Det er mere sikkert end en tur i supermarkedet

Rasmus Vemmelund kan godt forstå, at nogle kolleger vælger at holde lukket, men Bror Ditlev, der også driver restauranten på Trapholt, har alligevel valgt den modsatte beslutning og holder åbent for gæsterne. Det betyder blandt andet, at man skal tage hensyn til diverse restriktioner om for eksempel areal-krav per gæst. - Men der er sjældent fyldt i januar, så det betyder ikke så meget, at vi skal lægge enkelte pladser ned for at overholde kravet, siger han. Foto: John Ahle Petersen
En lang stribe restauranter i Kolding har meldt ud, at de holder lukket resten af januar. Men det betyder ikke, at man ikke kan finde et spisested, der er åbent. Det gælder eksempelvis Bror Ditlev og cafeen på Trapholt, som kan genåbne på tirsdag.

Kolding: Restaurantejer Rasmus Vemmelund har naturligvis hørt om corona-pandemien. Og han er også helt opmærksom på, at en lang stribe af kollegerne har meldt ud, at på grund af smitterisiko og restriktioner vælger de at holde lukket resten af januar.

Men hos Bror Ditlev, der også driver restauranten på Trapholt, er man alligevel nået frem til den modsatte konklusion, så derfor holder begge restauranter åbent og er klar til at tage imod sultne gæster.

- Bror Ditlev kører for fulde blæs, og det kommer restauranten på Trapholt også til fra på tirsdag, siger Rasmus Vemmelund og uddyber:

Annonce

- Allerede under juleferien havde vi dælme mange opkald og mails fra vores gæster, så vi besluttede os for, at dem vil vi ikke brænde af, selv om corona naturligvis er en udfordring. Men det kan vi godt håndtere, og vi kan godt levere en god og tryg oplevelse, der er mere sikker end at gå en tur i supermarkedet, siger han.

Ifølge Rasmus Vemmelev handler det også om at holde sig i gang, selv om januar hverken under corona eller i det hele taget er nogen guldgrube for en restaurant.

- Der er altid stille i januar, hvor man sjældent har mulighed for at skabe et overskud. Men vi har gæster, som gerne vil holde et arrangement, og selv om omfanget ikke er så stort, så findes det, og der vil vi godt komme vores gæster i møde. Samtidig har vi tid til at fordybe os i ting, vi ikke har tid til normalt, og vi kan få efterspændt vores koncept, så vi er parate, når der igen bliver mere travlt.

Kom noget før

Ud over at forholde sig til sikkerheden i al almindelig er man hos Bror Ditlev også optaget af, at gæsterne får så optimal en oplevelse som muligt. Det betyder blandt andet, at man opfordrer gæsterne til at komme tidligere end normalt.

- Restriktionerne betyder jo, at sidste udskænkning er klokken 22, og vi skal lukke klokken 23. Derfor opfordrer vi til, at man i stedet kommer lidt tidligere, sådan at vi kan give en god oplevelse, uden at gæster og personale bliver stressede, siger Rasmus Vemmelund, der vurderer, at et besøg stort set kan afvikles, uden at corona-regler behøver at fylde alt for meget:

- På Bror Ditlev har man mundbind på, indtil man sætter sig ned, og så har man det på, hvis man skal på wc. Ellers ligner et besøg jo stort set sig selv, siger han.

Annonce

Samme oplevelse

Rasmus Vemmelev er selvfølgelig opmærksom på, at smitte kan ramme og lægge en stor del af personalet ned, hvis man er uheldig. Han vurderer dog, at det ikke er anderledes for en restaurant end for andre virksomheder med kundekontakt, så længe man husker at tage sine forholdsregler med coronapas og jævnlige test.

- Og hvis uheldet skulle være ude, så man må lukke, må vi hjælpe vores gæster videre til en anden kollega, der holder åbent, siger Rasmus Vemmelev.

Bror Ditlev har indtil nu holdt almindeligt ferielukket i første halvdel af januar, men genåbner på tirsdag. Restauranten på Trapholt har været lukket ned, fordi kulturinstitutionerne har været lukkede.

- Når Trapholt er lukket giver det ikke mening for os at holde åbent, for 90 procent af vores kunder er gæster på museet. Nu glæder vi os til at åbne sammen med museet, for vi er en del af det samlede besøg, og gæster, som kommer i næste uge, skal have mulighed for at få den samme oplevelse som dem, der kommer senere på foråret.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Her er Fredericias nye Lidl: Så stor og grøn bliver butikken

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Cyklister får ingen hjælp fra ministeren: De må leve med at overtage bilisternes vigepligt

Fredericia For abonnenter

Nye og garvede byrødder får grundig intro efter sidste års turbulens: - Stor fejl, at det blev aflyst sidst

Kolding

Hvalen i Kolding Fjord bliver liggende: - Det tegner ikke så godt, det er ikke en hval, der har det særlig godt

Fredericia

Jan er muligvis verdens største nørd: Planlægger at åbne museum med sin samling

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Stefan rev rødderne op og kastede sig ind i 'udskældt' branche: - Jeg har ikke et sekund fortrudt

Fredericia

Udsigt til en Lidl mere i Fredericia: Så meget snupper ny stor butik fra de andre

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Fredericia

Ny tankstation åbner inden for et par uger: Vaskehal kommer til på sigt

Erhverv For abonnenter

69-årige Mogens kører 70.000 kilometer om året med rensetøj: - Jeg syntes, at jeg var lidt for frisk til ikke at lave noget

Fredericia HK

FHK gik fra to kampe til nul - nu skal klubben alligevel spille træningskamp

Annonce