Annonce
Læserbrev

Flere seniorboliger

Læserbrev: Det glæder os, at der er flere projekter med seniorbofællesskaber og seniorboliger på vej i Kolding Kommune.

Der er projekter i Skovparken i Christiansfeld, på Holbergsvej i Seest og i Agtrup.

Vi er ikke i tvivl om, at boligerne vil blive eftertragtet, for vi ved fra den store undersøgelse blandt seniorerne, at særligt seniorbofællesskaber er et meget stort ønske.

Vi er heller ikke i tvivl om, at der er brug for flere end disse projekter. Derfor vil vi blive ved med at inspirere boligselskaber, byggefirmaer, investorer m.v. til at etablere seniorbofællesskaber.

Der er også nedsat en arbejdsgruppe på tværs af by- og udviklingsforvaltningen og seniorforvaltningen i Kolding Kommune, som samler viden, rådgiver og hjælper med kontakter til relevante parter. På baggrund af den store undersøgelse blandt seniorerne har vi en helt unik indsigt i ønsker og behov her lokalt.

Vi arbejder fortsat målbevidst for etableringen af seniorbofællesskaber og glæder os til de første står klar til indflytning.

Annonce
Birgitte Kragh og Søren Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Personbil udsat for hærværk i Jernbanegade

Læserbrev

Troels Lund Poulsen om finanslov: Det bliver en dyr omgang for lokale virksomhedsejere

Læserbrev: Den finanslov, som regeringen sammen med resten af venstrefløjen præsenterede forleden aften, bliver en dyr omgang for Danmark. I særdeleshed bliver den dyr for virksomhedsejere, der er placeret i landdistrikterne, for aftalen indebærer nemlig en tredobling af arveafgiften. Det betyder, at det kommer til at koste dyrt, hvis du ønsker at foretage et generationsskifte på din familieejede virksomhed. En virksomhed, du og din familie har startet. En virksomhed, du har betalt skat af. En virksomhed, der har skabt arbejdspladser. En virksomhed, der har skabt lokal vækst. Jeg synes ganske enkelt ikke, at et sådant indgreb er rimeligt over for de hårdtarbejdende danskere, der hver dag bidrager til at holde samfundets hjul kørende, og som nu ønsker at videregive deres hårde slid til en søn eller datter. Jeg synes ikke - modsat regeringen og co. - at en håndværksmester i en lokal vvs-virksomhed i Hedensted Kommune eller en bagermester med forretning i Horsens Kommune skal brandbeskattes, hvis de ønsker at foretage et generationsskifte. Det går ud over virksomhedernes kapital, og det kommer til at koste arbejdspladser og vækst - især i landdistrikterne. Det skader både den enkelte forretningsdrivende og hele Danmark. Jeg undres over, at regeringen og dens støttepartier har valgt at inkludere en tredobling af arveafgiften i deres finanslovsaftale. For det er ikke kun mig, Venstre og flere andre partier i blå blok, der har varslet imod et sådant indgreb. Også DI og Dansk Erhverv har advaret imod konsekvenserne ved at hæve arveafgiften for generationsskifte i familievirksomheder. Og så sent som i oktober udtrykte også fagbevægelsen i form af 3F og Dansk Metal bekymring ved at hæve afgiften. Det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke lytter, når så mange store aktører på området råber vagt i gevær. Og det er bekymrende, at vi har en regering, som ikke ønsker vækst og velstand i hele landet. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blå blok trækker i en anden retning, så det bliver nemmere og billigere at være virksomhedsejer frem for sværere og dyrere.

Annonce