Annonce
Erhverv

Flere uddannelser og bedre netværk

- Vi mangler flere uddannelser, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik håndværkeruddannelser og digitale uddannelser til kommunen. Så ville vi også kunne tiltrække digitale virksomheder, siger Peter Skou, formand for Business Vejle. Foto: Carsten B. Grubach
Business Vejle har fire mærkesager for de kommende fem år.
VEJLE: Når der nu er hele 98 kommuner i lille Danmark, er det vigtigt, at man også på erhvervsområdet kan adskille sig lidt fra de andre. Og det gør Vejle Kommune, konstaterer formanden for Business Vejle, Peter Skou fra R2 Group Holding med stor tilfredshed. - Vores erhvervsstrategi er anderledes. Det er ikke ligesom i for eksempel Kolding og Horsens samlet under et i kommunen. Vi har et trekantsamarbejde mellem City Vejle, der tager sig af detailhandlen, Business Vejle, som tager sig af erhvervslivet, og så kommunens erhvervs- og turismeservice, og vi har et tæt samarbejde og kommer kompetencerne ind i et center, så det bliver mere effektivt. Jeg ved jo ikke meget om detailhandel, men har så mere forstand på industri. Jeg er glad for, at Business Vejle har en totalt uafhængig politisk dagsorden. Vi har i den nye bestyrelse, der blev valgt i marts 2018, sat os for at skabe en større platform, så vi kan få flere medlemmer. Vi skal have 500 medlemmer i 2022, vi har 250 i dag, så der er tale om en fordobling, siger Peter Skou vel vidende, at der er 5000 erhvervslivet i den også geografisk set store kommune. – Det er 10 procent, så det er ikke for meget. Udadtil er han mere optaget af at netværke og få gennemført Business Vejle fire mærkesager i forbindelse med kommunens vækststrategi inden for erhvervslivet fra 2020 til 2025. – Det er vores job at lave netværk, og vi har 12 events om året, et om måneden. Vi har fire business-breaks med spændende oplæg, fire gå hjem-møder og fire andre events. Alle af høj kvalitet, så der er er vi rigtig godt med. Men vi skal hele tiden udvikle os, så vi også kan få de unge med. Uddannelse er den første mærkesag, iværksætteri den anden, robusthed, så vi kan tiltrække flere virksomheder, den tredje, og den sidste mærkesag kalder vi Noget for Vejle. For det skal være godt at bo og arbejde i. Og så er det vi som her for nylig i samarbejde med kommunen kan sende en erhvervsdelegation til Sydkorea og se på kunstig intelligens, for den er er der fremtid i, pointerer Peter Skou. –
Annonce

Flere uddannelser

- Vi mangler flere uddannelser, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik håndværkeruddannelser og digitale uddannelser til kommunen. Så ville vi også kunne tiltrække digitale virksomheder. Iværksætteri er vi godt med på, og tager vi robustheden, har vi i Vejle nogle klima- og energivirksomheder, der kan det med optimering af energi. Vi har jo bl.a. Siemens her, vi har nogle, der kan noget inden for affald, og nogen, der kan lave solcellelys. De fremtidige job bliver inden for bæredygtighed og klima. Generelt er det en fornøjelse at se, hvordan Vejle hele tiden flytter sig i den positive retning både økonomisk og indbyggermæssigt. Vi er i år rykket 19 pladser til nummer 16 i DI-undersøgelsen af det lokale erhvervsklima, og det viser, at kommunen lytter til os. Vi kunne da godt ønske os en bedre infrastruktur, men der er ingen store klagesange, sige Peter Skou og glæder sig bland andet over, at man med en dygtig havnechef har fået styr på Vejle Havn, hvor boliger og industrihavn i dag ligger side om side.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce