Annonce
Fredericia

Flertal giver voldmester lov til forsøg med bål på volden: - Det er det dummeste, jeg har hørt

Slesvigs Bastion mellem Vester Voldgade og Jernbanegade skal lægge græs til forsøg med afbrænding frem for slåning. Metoden med afbrænding bruges i andre kommuner på arealer langs veje. Et flertal i kultur- og idrætsudvalget mener, at voldmesteren skal have lov at gøre forsøget. TrekantBrand og Slots- og Kulturstyrelsen har også sagt ja. Foto: Michael Svenningsen
Ingen haveejere i byzonen må brænde haveaffald af i bål, og derfor bør politikerne heller ikke tillade afbrænding af dele af voldanlægget. Det mener Ny Borgerliges Karsten Byrgesen, men resten af kultur- og idrætsudvalget siger ja. Byrådet har det sidste ord.

Fredericia: Græsset på Slegsvigs Bastion skal i år ikke slås med le eller maskine, men brændes ned. Flertallet i kultur- og idrætsudvalget er enigt om, at voldmester Mikael Holdgaard skal have lov til forsøg med at holde græsset på Slegsvigs Bastion med flammer. Kun Karsten Byrgesen (NB) kalder det den dummeste idé, han har hørt.

- Vi skriver på vores hjemmeside, at borgerne i byzonen ikke må brænde deres haveaffald af, men skal kompostere det eller køre det på genbrugsstationen. Og så vælger vi selv at brænde græs af midt inde i byen. Det er det dummeste, jeg har hørt, siger Karsten Byrgesen, som forestiller sig, at borgere med dårlige lunger kan blive udsat for unødig belastning ved kommunens forsøg.

Du må ikke afbrænde dit haveaffald, hvis du bor i byzone eller i et sommerhusområde. Du skal i stedet kompostere det eller aflevere det på en af kommunens genbrugspladser.

Fredericia Kommunes hjemmeside

Men Karsten Byrgesen står alene med sin bekymring.

Annonce

Ingen af de øvrige medlemmer af kultur- og idrætsudvalget havde problemer med at teste metoden, der har været anvendt i Rudersdal Kommune med succes. Det er erfaringerne herfra, voldmesteren gør brug af.

- Jeg er OK med det, for vi har fået en faglig anbefaling, og det er godkendt af relevante myndigheder, siger næstformand i udvalget Christian Jørgensen (V).

Styrelse og brandfolk siger ok

På Rudersdal Kommunes hjemmeside kan ses de områder, hvor kommunen i dag anvender metoden til at holde græsset nede. Det er ifølge kortbilagene langs en række udvalgte vejstrækninger i Birkerød.

Karsten Byrgesen anfægter, at man benytter metoden, hvor der er beboelse i nærheden.

Slots- og Kulturstyrelsen samt Trekantbrand har givet tilladelse til, at Museerne i Fredericia udfører forsøg med afbrænding af vegetationen på partier af Fredericia Vold, og nu har flertallet i kultur- og idrætsudvalget også sagt ja. Byrådet skal give den endelige tilladelse.

Forsøget skal udføres på vestsiden af Slesvigs Bastion og skal vise, om det er en fremtidig mulig driftsmetode andre steder på volden.

I indstillingen til udvalget fremgår, at metoden kan sikre biodiversitet og bidrage til mere klimavenlig pleje af volden.

- Jeg tror, at man kan risikere at skade dyrelivet ved den metode, og jeg var slet ikke i tvivl.  Selvfølgelig bør vi ikke give lov til at lægge røgslør ud over byen, siger Karsten Byrgesen.

Annonce

Branddaskere klar

Så galt er det ikke planen, at det går. Forsøget koordineres af driftsleder Jens Galby, Birkerød Kommune, som har stor erfaring med afbrænding af arealer udlagt i græs i bynære områder.

Museerne i Fredericia vil gerne pleje voldanlægget i udvalgte områder ved at brænde græsset af. Som et forsøg skal det ske på Slesvigs Bastion, hvis byrådet siger ja. For at sikre, at der ikke går ild i træer eller ilden breder sig, så skal der forinden laves brandbælter.  Foto: Michael Svenningsen

Der kigges nøje på vejr- og vindforhold, før tændstikken sættes til, og der skal placeres vanddunke og branddaskere på voldanlægget.

Yderligere bliver afbrændingen forberedt med et brandbælte til at afgrænse området og rundt om træerne i området.

Afbrænding giver liv

Når græsset afbrændes i stedet for at blive slået på traditionel vis, stimuleres fremkomsten af andre planter end græs, samtidig med at metoden er CO2-neutral.

Afbrændingen fjerner næringsstoffer, særligt kvælstof, hvorved der gerne skulle skabes grobund for et blomsterflor, der er tilknyttet en næringsfattig bund.

Det kan ske via de frø, som er i jorden, og ved indvandring af planter fra andre steder.

Hensigten er at skabe større diversitet i floraen ved at udpine jorden for næringsstoffer, hvilket ikke har været muligt med den hidtidige pleje. En varm jordskorpe efter afbrænding gør det også lettere for andre arter at spire.

Afbrændingsforsøget ønskes udført i efteråret 2021 eller i foråret 2022 afhængig af vejrliget.

Når arbejdet udføres i Birkerød sker det om foråret, og der er sjældent brug for flere end fem-seks mand med branddaskere og vandkander, fremgår af indstillingen.

Under forsøget på volden i Fredericia er det planen med et tilsvarende beredskab.

- Det er klart, at der skal være et beredskab klar, men hvorfor løbe risikoen, spørger Karsten Byrgesen.

Træer og andre områder af volden sikres mod flammerne ved at udlægge brandbælter. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Fredericia For abonnenter

Plejecenter får ny mavepuster: Kraftig kritik for tredje gang i træk

Danmark

Torsdagens coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia vokser videre i 2022: Ikke langt til næste runde rekord

FC Fredericia For abonnenter

Ingen plads til fejl i kampen om topplaceringerne: Disse tre ting skal FC Fredericia tage med fra Hvidovre-nederlag

Debat

Enhedslisten om sparekatalog: Det er en situation, kommunen er tvunget ud i, men som vi kan og bør gøre oprør imod

Kultur

Avisens tegner vinder prisen for Årets bladtegning: Se Putin tørre sved af panden

For abonnenter

10.000 kæmpemøller er en trussel mod Nordsøens sæler og hvaler: - Vi ved meget lidt om konsekvenserne

Erhverv

Bestseller får et af Danmarks største lejemål i Taulov: Modekoncern udvider markant

Fredericia For abonnenter

Borgere lyttede og spurgte til mere havn - særligt et emne fyldte

Byggekæde i kraftig vækst overtager en af Sønderjyllands specialistforretninger: - Vi er et godt match

Erhverv

Carlsbergs bryggeri i Fredericia vinder international pris

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Debat

Venstre efter ny kritik af plejecenter: Vi kan ikke sidde og vente på, om indsatsen nytter eller ikke nytter - vi skal vide det

Erhverv For abonnenter

For 30 år siden startede Peter med at vende burgere: Nu ejer han to McDonald's-restauranter i Fredericia og fire i alt

Fredericia

Stærkt trafikeret rundkørsel skal forvandles til et kryds: Derfor er det en god idé

Annonce