Annonce
Fredericia

Flot billetsalg i slutspurten: Tarzan ser ud til at redde teater-regnskabet

Det går godt med billetsalget til Tarzan, og Fredericia Teater forventer, at salget sikrer et nul i årets regnskab. Tredje kvartal gav underskud. Foto: Søren Malmose

Minus på 1,7 millioner kroner for tredje kvartal for Fredercia Teater. Men et historisk højt forsalg af billetter til Tarzan lover godt. Regnskabet forventes at gå i nul for 2018.

Fredericia: Tredje kvartal i 2018 gav et underskud på 1,7 millioner kroner for Fredericia Teater.

Men et flot billetsalg til Tarzan-forestillingen ventes at rette op på tallene, så regnskabet for 2018 går i nul. Det har teatrets bestyrelse meddelt byrådets økonomiudvalg, som løbende orienteres om teatrets økonomi.

- Det ser ud til at ramme nul på grund af Tarzan. Når teatret rammer tæt på nul, så synes vi, det er meget godt, siger borgmester Jacob Bjerregaard.

Annonce

Teater-tal

Udvalgte regnskabstal for tredje kvartal i 2018 for Fredericia Teater (i parentes er budgettet):Omsætning: 26.141.073 (29.648.000)

Tilskud: 3.641.455 (3.597.000)

Resultat: -1.702.635 (2.502.000)

Sommervejret kostede

Forsalget af Tarzan-billetter satte rekord med 45.000 solgte billetter. Dermed sætter teatret en regnskabsmæssig slutspurt ind, efter at halvårsregnskabet viste et underskud på 4,2 millioner. Her blev spilleperioden på "Prince of Egypt" forlænget i maj og juni, men salget svigtede blandt andet på grund af den varme sommer.

I begyndelsen af oktober oplyste Fredericia Teaters bestyrelsesformand Anders Østergaard, at teatret havde haft enkelte afskedigelser og stillinger, der ikke blev genbesat og naturlige opsigelser. På det tidspunkt sagde han også, at teatret sigtede på et nul i årets regnskab på grund af det lovende Tarzan-forsalg.

I forbindelse med tredje kvartal peger teatret igen på sommervarmen som en konkurrent til teatergængerne. Varmen i maj, juni, juli og første halvdel af august kostede på billetsalget. Her nævnes "Prince of Egypt" og Seebach i København, som ramte under budget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Øl væltede ud i rundkørsel: Politiet forventer oprydning i flere timer

Annonce