Annonce
Udland

FN-organ nedtoner sundhedsfaren ved indtagelse af mikroplast

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Offentligheden bør ikke være bekymret for mikroplast, der finder vej til klodens drikkevand, siger WHO.

Offentligheden bør ikke være bekymret for mikroplast, der finder vej til klodens drikkevand.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der offentliggøres torsdag i Geneve.

Det meste af den mikroplast, der optages i kroppen via kosten, forlader kroppen igen efter at have passeret fordøjelsessystemet, lyder det i rapporten.

FN-agenturet har i rapporten forsøgt at samle de små, men stadig flere videnskabelige studier, der undersøger mikroplasts effekt på mennesker.

- Vi slår ikke på nogen måde alarm, lød det fra Bruce Gordon, vandekspert hos WHO, på et pressemøde forud for offentliggørelsen.

For at vurdere risikoen fra kemiske tilsætningsstoffer, der frigøres i kroppen efter indtagelsen af plastik, har WHO foretaget en række "ekstreme" antagelser om størrelsen og koncentrationen af partikler, som mennesker kan udsættes for.

- Vi har fundet en ret betydelig sikkerhedsmargin, sagde Gordon.

WHO anbefaler, at lande - på grund af den lave sikkerhedsrisiko - bør fokusere mere på at investere i vandbehandlingssystemer, der forebygger sygdomme, end at lade sig skræmme af mikroplast.

Som sammenligning henviser WHO til, at dårlig drikkevandskvalitet er årsag til næsten 500.000 dødsfald som følge af diarre hvert år.

Man anslår samtidig, at to milliarder mennesker verden over drikker vand, der er forurenet af afføring.

Dog anbefaler WHO stadig, at forbrugere og regeringer går langt for at reducere mængden af plastik af hensyn til miljøet.

FN-organet opfordrer til, at der bliver foretaget flere studier af mikroplast i drikkevand.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia For abonnenter

Strandgæster ryster på hovedet over broføljeton: - Man kan ikke hamle op med naturens kræfter

Annonce