Annonce
Udland

FN's Sikkerhedsråd fordømmer vold mod civile i Sudan

-/Ritzau Scanpix
Sikkerhedsrådet opfordrer militærstyret i Sudan til at løse krise i fællesskab med protestbevægelse.

FN's Sikkerhedsråd fordømmer enstemmigt den seneste tids vold mod civile i Sudan.

Rådet understreger samtidig vigtigheden af, at menneskerettighederne bliver overholdt, og opfordrer militærstyret og landets protestbevægelse til i fællesskab at finde en løsning på krisen.

Erklæringen kommer en uge efter, at Kina og Rusland, to at Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer, blokerede for en tilsvarende melding.

Det skriver nyhedsbureauet AFP natten til onsdag.

Sikkerhedsstyrker har den seneste uge slået hårdt ned på demonstranter, der kræver Sudans midlertidige militærstyre udskiftet.

Demonstranter har i månedsvis ligget i lejr uden for det militære hovedkvarter i Khartoum for at presse militærstyret til at efterkomme kravet om at indsætte en civil overgangsregering.

Men for lidt over en uge siden blev lejren i hovedstaden på brutal vis ryddet. Over 100 demonstranter blev meldt dræbt i aktionen. Repræsentanter for styret har dog sagt, at antallet af dræbte er langt mindre.

Tirsdag oplyste en etiopisk mægler i konflikten, at det militære styre og oppositionsgrupper er blevet enige om at genoptage samtaler med henblik på at danne en overgangsregering.

Samtidig vil protestbevægelsen afslutte en generalstrejke, der de seneste tre dage har lagt gaderne i Khartoum næsten øde.

- Begge sider er blevet enige om at genoptage forhandlingerne snart, sagde den etiopiske mægler, Mahmoud Drir, tirsdag ifølge AFP.

Han tilføjede, at militærstyret som "et tegn på god vilje" har indvilget i at løslade alle politiske fanger. Han oplyste dog ikke yderligere om, hvor mange det drejer sig om, og hvornår det vil ske.

Militærstyret meddelte tirsdag desuden, at flere soldater er blevet tilbageholdt efter nedslagtningen af demonstranter i Khartoum.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce