Annonce
Fredericia

Fodboldglade børn fik sved på panden

Godt og vel 30 børn fra U10-U15 deltog i teknikskolen i Trelde. Deriblandt Maja Frost, som her ses i gang med en finte. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Mandag til torsdag var godt og vel 30 børn samlet til to intense minifodboldskoler på banerne i Bøgeskov.
Annonce

Bøgeskov: - Højre, op, frem, lyder det, imens en flok børn gør det modsatte af, hvad træneren siger. Ikke fordi de ikke hører efter, men fordi øvelsen netop går ud på at udfordre hjernen og tænke omvendt.

Det er ikke de traditionelle øvelser, der er blevet trænet i den sidste uges tid på Trelde GI's baner i Bøgeskov. I samarbejde med virksomheden Fodbold- og Event har man afholdt to teknikskoler for børn, der bare ikke kan få nok af fodbold. Det skete mandag-tirsdag og onsdag-torsdag i uge 28.

Detaljerne skal nørdes og forfines, så børnene forhåbentligt går hjem fra de to træningsdage som en bedre spiller.

- Fodboldskole er et rigtig godt koncept, men det her er lidt mere målrettet på at øve nogle bestemte kompetencer, hvor fodboldskolen er lidt mere præget af hygge, siger Thomas Nordin Frost, der er træner og formand for TGI's fodboldafdeling, som samarbejder med Fredericia KF.

Oliver Lundgaard og Thomas Nordin Frost er glade for samarbejdet mellem Fodbold- og Event, der står for træning og trænere, og Trelde GI, som stiller græs og materialer til rådighed for træningen. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Ved sin side har han Oliver Lundgaard, der er assistenttræner for KoldingQ's U18DM-hold. Derudover står han bag Fodbold- og Event, hvor han og andre trænere laver forskellige fodboldskoler og lejre samt står for individuel træning. Både for drenge, men i særdeleshed også piger, som modsat de traditionelle DBU-fodboldskoler er i overtal til teknikskolen i Bøgeskov.

- Jeg vil gerne gøre en forskel for børnene. Godt nok tager jeg lidt penge for det, men jeg bruger også rigtig meget energi på det. Det begyndte med, at jeg har været frivillig i mange år, hvor mange også spurgte mig, om jeg kunne træne deres barn. Til sidst slap tiden bare op, fortæller Oliver Lundgaard.

Annonce

Sjove øvelser

To af de piger, som deltager i den lokale teknikskole, er tiårige Alvilda Svarre Winther og Maja Frost, som begge spiller i Trelde GI.

- Jeg har været på fodboldcamp før, og jeg synes, at de øvelser, vi laver her, er sjovere end dem, vi laver til træning, siger Alvilda Svarre Winther, der også har modtaget individuel træning af den unge træner.

De enkelte øvelser bliver analyseret ned til detaljerne. På fotoet kigges nærbilleder af spillernes spark igennem, så de på den måde kan se, om de skal ændre noget i skuddet. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen

Det samme har Maja Frost, som indtil videre har brugt sin sommerferie på fodboldskole i Fredericia KFUM samt teknikskolen onsdag-torsdag ugen efter. Træningen har skærpet evnerne.

- Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre med venstrefoden. Den er jeg virkelig dårlig med, konstaterer Maja Frost.

Kan I få nok fodbold i jeres ferie?

- Nej, lyder det enstemmigt fra de to piger, inden middagspausen er ovre, og træningen igen skal i gang.

Annonce

Tanker på pigefodbolden

Fodbold- og Event begyndte i november, og det er derfor første gang, at Trelde GI kan tilbyde træningsdagene. Det bliver dog næppe sidste gang, at man kan opleve stor aktivitet på græsplanerne, selvom det er sommerferie og uden for fodboldsæsonen.

- Jeg har haft i tankerne at lave en fodboldskole for piger, lidt ligesom DBU’s fodboldskoler, men hvor det i højere grad inviterer til piger. Jeg ved i hvert fald selv, at der var flere af pigerne her fra klubben, som meldte pas til fodboldskole, fordi de kom på hold sammen med drenge sidste år, hvor det endte med at blive lidt pjat. Det er ærgerligt, når det ender sådan, siger Thomas Nordin Frost.


Hvis vi ikke lavede samarbejdet med Oliver, ville banerne her stå tomme, mens vi snakker. Så det er fantastisk, at det kan lade sig gøre.

Thomas Nordin Frost, træner og fodboldansvar i Trelde GI


Mest af alt er han glad for teknikskolen og de muligheder, den har givet klub og børn for både lokalområdet, men også fra andre byer såsom Horsens og Kolding.

- Hvis vi ikke lavede samarbejdet med Oliver, ville banerne her stå tomme, mens vi snakker. Så det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, siger han.

Alvilda Svarre Winther, som her øver førstegangsberøringer, er en af de lokale spillere, som har deltaget i teknikskolen i Bøgeskov. Træningen foregår i mindre hold med en træner, som står for cirka seks spillere. På den måde er der i højere grad fokus på, hvad den enkelte spiller kan forbedre. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Annonce