Annonce
Debat

Folkemøderne er nybrud for samtale og samhørighed

Folkemøder skyder op som paddehatte overalt i landet. De er vor tids vigtige demokratiske bevægelse som tilsyneladende har højere ambitioner for samtale og det, der binder os sammen, end vores kendte medier. Og det er her vi oplever nybrud og afgørende tvær-samarbejde og en opdyrkelse af, at vi ikke bare har et fællesskab med hinanden, men også med naturen.

For 100 år siden holdt Jeppe og Nanna Aakjær i en årrække åbent hus på deres landsted Jenle ved Skive. Det var datidens ‘folkemøde’ med tusindvis af besøgende, og her kom talere som Stauning, Martin Andersen Nexø og Thøger Larsen. Man sang og der var udsigt til lærker, fjord og åben himmel. Karlene på gårdene havde fået fri og var med. Aakjærs folkemøder gav plads til det levende ord og handlede om, hvordan mennesket indgår i sin historie og i sin tid. De tog tidens udfordringer op og var blandt andet med til at skubbe til både børns kår og kvinders stemmeret. Og ligesom ved vore dages folkemøder foregik de langt udenfor København - langt fra magtens centrum.

Karakteristisk for den tid, vi lever i lige nu, er, at det levende ‘folkemøde’ for alvor er opstået igen. Folkemødet på Bornholm holdes om kort tid på havnen i Allinge for niende gang og sprænger alle rammer. Kulturmødet på Mors løber til august af stablen for syvende gang med over 25.000 deltagere. Vi er mange, som er sultne efter samlingssteder med højt til loftet, hvor vi kan mødes ansigt til ansigt. Vi vil ikke lade radio, tv og sociale medier stå alene med samtalen om, hvem vi gerne vil være, og hvor vi skal hen. Med folkemøderne står vi på en tradition, der går så langt tilbage som til stænderforsamlingerne og Himmelbjergsmøderne i 1800-tallet og Jenlemøderne i begyndelsen af 1900-tallet. Og det lader til, at denne rodfæstede form har godt tag i lokale ildsjæle idag: Blot indenfor den seneste måned har et nyt folkemøde set dagens lys, nemlig ‘Madens Folkemøde’ på Lolland, som tiltrak 8000 deltagere. ‘Naturmødet’ i Hirtshals, ‘Heartland’ på Fyn og ‘Bloom - festival for natur&videnskab’ på Frederiksberg i København er allerede efter få år etablerede og velbesøgte institutioner, og lokale folkemøder er ved at forankre sig såsom ‘Skive-mødet’, Møns Folkemøde, Folkets møde i Aarhus og Folkemødet Odsherred. Og lur mig, der er flere på vej.

Folkemøderne ligger spredt rundt omkring i landet og er med til med et fint dobbeltgreb at vise, hvad der skabes af værdi i det lokale og invitere folk, eksperter, magthavere og meningsdannere til steder, hvor de ellers sjældent færdes. Akademikeren lokkes ud i en mælkebøttemark på Fyn og politikeren op på en halmballe på Møn. Sammen med frivillige fra oplandet kryber de i ly under en teltdug og får sig en passiar, mens regnen siler ned. Folk i Nykøbing Mors ved udmærket godt, at redaktøren med solbrillerne i panden, der målbevidst skrider gennem gågaden i slutningen af august, kun besøger deres by denne ene gang om året, fordi der er ‘Kulturmødet’.

Folkemøderne udfordrer den hæsblæsende polariserende envejskommunikation med de hårdtklippede sekvenser, som vi oplever i radio og på tv. Flere af os ønsker at få bedre mulighed at lytte til en forfatter, mediepersonlighed eller politiker uden afbrydelser. Folkemøderne sætter samtalen fri. Og udover at man her kan give sig bedre tid, så er det også på folkemøderne at betydningsfulde tværfaglige diskussioner og udvekslinger kan opstå. Folkemøderne viser, at kultur, natur, politik og økonomi er afhængige af hinanden, og det giver vigtige nye perspektiver at se dem i sammenhæng. Og efter århundreder med opdeling mellem videnskabelige søjler og politikområder afspejlet i vores medier, er der netop her et enormt innovativt potentiale i, at vi begynder at lære af og udvikle med hinanden.

For nylig, da jeg var med til at sætte rammen for samtalerne på Aakjærs Jenle under ‘Skivemødet’, så jeg for mig, hvordan Jeppe på netop dette sted tordnede over måden naturen blev trådt under fode i hans tid. Han prøvede utrætteligt at vinde en bredere forståelse for naturens betydning, mens industri, vejnet, landbrug og plantagedrift gjorde store indhug i heden. Den gode Jeppe havde fat i den lange ende, og det har folkemøderne også i dag. Mens både politikere og traditionelle medier halter bagud i forhold til den fælles grønne dagsorden har folkemøderne i den grad taget disse vigtige folkeoplysende emner op. På Folkemødet på Bornholm kunne man i 2017 ikke gå mange meter, før man stødte på en samtale eller en folkeoplysende udstilling om FN’s 17 verdensmål. På Naturmødet var der op til flere partiledere til stede til en debat om klima og miljø. På ‘Skivemødet’ inviterede vi sanger Mads Langer til en samtale med 200 unge om verdensmål og hverdagens vigtige valg. Nødvendigheden af at drive Jeppes kamp for naturen og vores samhørighed med den videre kommer altså fra folkemøderne rundt omkring i landet. Folkemøderne fremelsker, inspirerer, lytter, skubber og kobler. Vores folkemøder er de nødvendige nye institutioner, som belyser, finder løsninger og taler om disse emner på en måde, som er i øjenhøjde, holder håbet oppe, vækker medierne og tænder handlekraften i flere.

Helle Solvang
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Gravesen stadig en god historie

Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Annonce