Annonce
Danmark

Folketinget skal flage for EU og FN igen

Hannibal Hanschke/Reuters
9. maj og 24. oktober skal der flages for henholdsvis EU og FN igen. Det har Folketingets Præsidium besluttet.

Et flertal i Folketingets Præsidium har besluttet at flage for EU og FN igen på Christiansborg.

Det meddeler Folketinget på tingets hjemmeside.

Folketingets Præsidium har i forbindelse med et møde onsdag vedtaget ændringerne. Fire af de i alt fem medlemmer af Præsidiet bakkede op om forslaget. Dansk Folkeparti repræsenteret af Pia Kjærsgaard var imod.

- I fremtiden vil der fra Folketingets hovedtrappe i Rigsdagsgården blive flaget med EU-flaget 9. maj og med FN-flaget på FN-dagen 24. oktober.

- Derudover bliver der også flaget på Nordens dag 23. marts ifølge en præsidiumbeslutning fra november 2017, lyder det i meddelelsen.

- Rent praktisk vil det være sådan, at der flages med Dannebrog på den ene flagstang og den overstatslige organisations flag på den anden, lyder det.

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), er glad for, at Folketinget nu vender tilbage til at flage med EU's og FN's flag.

- Det er ganske udmærket, at Danmark flager på flagdage for de organisationer, vi er medlem af, og som betyder noget for Danmark.

- Jeg tror, de fleste i Danmark synes, at FN er en vigtig institution, og EU er en vigtig del af vores dagligdag, siger Henrik Dam Kristensen.

Han er åben over for yderligere ændringer hen ad vejen, da Folketinget ifølge formanden skal følge med tiden. Men der skal ikke foreløbig flages med yderligere flag.

- Jeg synes, vi er på et godt niveau her, siger Henrik Dam Kristensen.

I 2016 vedtog Folketingets Præsidium, der dengang havde Pia Kjærsgaard som formand, at det skulle være slut med at hejse flaget for EU, FN og for Norden.

Beslutningen dengang ærgrede politiske veteraner som Mogens Lykketoft (S) og Bertel Haarder (V).

De stod som henholdsvis formand for og medlem af Folketingets Præsidium bag den udvidede flagning.

Præsidiet består af et medlem fra hver af de fem største partier i Folketinget.

Folketingets Præsidium vælges for et år ad gangen, og formanden bliver valgt af et flertal i Folketinget. Præsidiet beskæftiger sig med de indre forhold i Folketinget, det vil blandt andet sige at lede møderne i Folketingssalen.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce