Annonce
Danmark

Folketinget stopper fusk med vælgererklæringer

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oven på et valg, hvor to partier omgik reglerne om vælgererklæringer uden konsekvens, er det gjort umuligt.

Folketinget har vedtaget en regelændring, der betyder, at det ikke længere er muligt at snyde med indsamling af vælgererklæringer. Loven blev vedtaget med 105 stemmer for og ingen imod.

Loven er gennemført, efter at partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs begge omgik reglerne op til det seneste valg.

Reglerne for indsamling af vælgererklæringer byder, at der skal være en uges betænkningstids for underskrivere. Men der har ingen lovformelig konsekvens været ved at bryde reglen, hvilket begge partier gjorde.

Med den nye lov vil et uafhængigt valgnævn kunne stoppe og i sidste ende annullere et aspirerende partis indsamling af vælgererklæringer, hvis det bryder reglerne.

- Der har desværre været et hul i loven, så der har været mulighed for at snyde sig på stemmesedlen ved at omgår reglerne uden, at vi har haft mulighed for at gribe ind.

- Et enig folketing har ønsket at lukke det hul hurtigt, og det har vi gjort i dag, siger Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S).

Om det faktum, at man tidligere har lavet en lov uden sanktionsmuligheder, siger ministeren:

- På bagkant kan man undre sig over, at loven har været sådan, at man ikke har kunnet gribe ind. Men det bringer os ikke langt at kigge tilbage.

I loven har Folketinget været meget opmærksomme på, at den nye lov ikke skal kunne bruges til at undertrykke nye partier politisk ved at stikke en kæp i hjulet på deres indsamling af vælgererklæringer.

- Der er en klar armslængde her. Beslutninger om sanktioner skal træffes af Valgnævnet, der er uafhængigt og har en højesteretsdommer som formand. Så ingen - hverken Folketinget eller regeringen - kan misbruge det.

- Det er helt grundlæggende, at der ikke må kunne sås tvivl om det, siger Astrid Krag.

Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs fik henholdsvis 29.600 og 63.114 stemmer ved Folketingsvalget 5. juni. Det giver dem ret til millioner i partistøtte frem til næste valg.

Pengene vil partierne kunne beholde, på trods af at de omgik reglerne for indsamling af vælgererklæringer.

- Reglerne for partistøtte har ikke noget at gøre med den lov, vi har indført nu. Så længe partierne lever op til reglerne for partistøtte og bruger pengene inden for reglerne, så er det deres ret, siger Astrid Krag.


/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce