Annonce
Debat

Folketingsmedlem fra Vejle: Behandlingen af minkavlerne er uværdig

Christoffer Aagaard Melson. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Læserbrev: Selvom det er mere end to måneder siden, regeringen tog den ulovlige eller uhjemlede beslutning, som regeringen betegner den, om at aflive alle danske mink, har minkavlerne stadig ikke fået udbetalt en eneste krone i erstatning.

Det selvom regeringen i sin tid sagde, at erstatningen kunne være på plads i løbet af 14 dage.

Selvom minkene for længst er aflivede, skal der stadig betales af på lån og mad på bordet.

Minkavlerne står derfor i en desperat situation.

Det samlede erstatningsspørgsmål er ekstremt kompleks, hvilket tilsyneladende er kommet bag på regeringen. Derfor er det forståeligt, at det har taget mere end de lovede 14 dage at få styr på den samlede erstatning, selvom det er gået alt for langsomt.

Hvorfor regeringen har tilbageholdt betalingen for de opgaver, Fødevarestyrelsen bad minkavlerne om at udføre i de hektiske dage i november, er til gengæld uforståeligt.

Det drejer sig blandt andet om den såkaldte tempobonus, som regeringen fik lovgrundlag til at udbetale med tilbagevirkende kraft kort før jul.

8. januar kunne vi pludselig til vores overraskelse læse i Avisen Danmark, at grunden, til pengene bliver tilbageholdt, er, at fødevareminister Rasmus Prehn har besluttet at gøre betalingen til minkavlerne for opgaverne udført for Fødevareministeriet til en del af den samlede forhandling.


Håndteringen af sagen vidner om manglende forståelse for den situation, minkavlerne og minkbranchen står i.

Christoffer Aagaard Melson


Håndteringen af sagen vidner om manglende forståelse for den situation, minkavlerne og minkbranchen står i.

Regeringen bør straks udbetale de penge, man skylder minkavlerne, der er lette at gøre op!

Derudover bør arbejdet med alle politiske forslag, der ikke haster, udskydes, til der er landet en ordentlig aftale for minkbranchen.

Minkavlerne fortjener en ordentlig behandling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Fredericia For abonnenter

FHK's liga-ambitioner fik første prioritet da FIC skulle bygges om - bredden måtte vente

Annonce