Annonce
Debat

Folketingsmedlem fra Vejle: Regeringens fremgangsmåde over for minkbranchen er en skandale

Christoffer Aagaard Melson. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Læserbrev: Regeringen beordrede onsdag i sidste uge alle mink i Danmark slået ned - også de raske. Det gjorde den uden at inddrage Folketinget.

Søndag måtte regeringen så krybe til korset og indrømme, det var en ulovlig ordre.

Det er en skandale, at en beslutning, der koster et erhverv livet og milliarder af kroner, bliver taget på et ulovligt grundlag.

Da fødevareministeren blev konfronteret med den ulovlige ordre, sagde han, at "man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud".

I går (10. november) ændrede ministeren forklaring. Nu er meldingen, at regeringen ikke vidste, den handlede ulovligt.

Under Folketingets spørgetime i går sagde statsminister Mette Frederiksens blandt andet:

"Når jeg sidder og træffer en beslutning som denne, har jeg da ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke skulle være hjemmel for den."

Hvis det virkelig er rigtigt, at statsministeren overhovedet ikke overvejer, om det er lovligt at lukke et erhverv, overtage utallige danskeres private ejendom og udskrive en milliardregning til de danske skatteborgere, inden hun gør det, har vi et stort problem!

Tilbage står et billede af en statsminister og fødevareminister, der har handlet amatøragtigt og helt uden den fornødne respekt for de vanvittigt store konsekvenser for samfundet og særligt de berørte minkavlere, der har mistet alt på et ulovligt grundlag.


Der er nu slået så mange avlsdyr ned, at erhvervet er udslettet, selvom Folketinget skulle komme frem til en anden beslutning end regeringen. Det er tragisk og en demokratisk skandale.

Christoffer Aagaard Melson


Formand for Copenhagen Fur Tage Pedersens melding var allerede mandag klar:

Der er nu slået så mange avlsdyr ned, at erhvervet er udslettet, selvom Folketinget skulle komme frem til en anden beslutning end regeringen.

Det er tragisk og en demokratisk skandale.

Regeringen vil forsvare sig med, at der ikke var tid til at gøre beslutningen lovlig. Den må de længere ud på landet med.

I foråret lykkedes det Folketinget at vedtage lovgivning på få dage, da situationen gjorde det nødvendigt. Derudover havde regeringen allerede ret til at slå alle syge dyr ihjel samt alle raske dyr, der er i samme områder som de syge dyr.

Sundhedsfagligt havde det ikke været noget problem at prioritere disse dyr først. I givet fald handler de i hvert fald ekstremt uansvarligt i en række af vores nabolande, hvor der ingen planer er om at slå raske dyr ned.

Vi vil i Venstre den kommende tid gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe minkbranchen og komme til bunds i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce