Annonce
Danmark

Folketingsmedlemmer bliver væk fra møder i Europaudvalget

Når man sidder i regering, er posten som EU-ordfører en, man tager for holdet, siger Henrik Dahl, der bestrider posten for Liberal Alliance. Han har langt mere fravær i Europaudvalget end de fleste af sine ordfører-kollegaer. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Folketingets Europaudvalg har 29 medlemmer, men kun ni er flittige til at møde op. Resten har haft mere end 20 procents fravær siden 1. januar 2018. Der er ikke mødepligt, og det er spild af tid, hvis alle medlemmer møder op hver gang, lyder forklaringerne fra udvalgsmedlemmerne.

Fravær: Hvis Folketingets Europaudvalg var en skoleklasse, skulle rektor have fat i ørerne på to tredjedele af eleverne.

Kun 9 ud af 29 udvalgsmedlemmer møder nemlig flittigt op, mens resten har over 20 procents fravær. Avisen Danmark har i anledning af det kommende EU-valg gennemgået referater for samtlige 58 møder i Europaudvalget siden 1. januar 2018. Det viser, at syv medlemmer ikke er mødt op til et eneste møde, mens 12 er dukket op mellem én og ni gange. De ni artigste udvalgsmedlemmer tæller alle på nær én partiernes EU-ordførere. De har været til stede mellem 15 og 49 gange.

Folketingets Europaudvalg kan ikke sammenlignes direkte med en skole, idet der ikke er mødepligt til udvalgsmøderne. Mads Fuglede, der er medlem af udvalget for Venstre, bliver dog i skolejargonen, når han skal forklare, hvorfor han kun har deltaget i et enkelt møde.

- Man sætter kun en vikar ind, hvis læreren ikke er der, siger han med henvisning til, at Europaudvalget består af partiernes ordførere, der ifølge ham er de primære repræsentanter, mens de øvrige af partiets udvalgsmedlemmer træder til, hvis ordføreren er forhindret.

- Jeg tager kun derned, hvis noget berører mit område. Jeg skal ikke bruge min tid på at høre om sager, der ikke er mit område, siger Mads Fuglede, der er Venstres udlændinge- og integrationsordfører.

Annonce

Jeg tager kun derned, hvis noget berører mit område. Jeg skal ikke bruge min tid på at høre om sager, der ikke er mit område.

Mads Fuglede (V), medlem af Europaudvalget

EU-ordfører tager en for holdet

Det er Europaudvalgets opgave at føre kontrol med regeringens EU-politik. Det er også her, landets ministre henter Folketingets mandat til at handle i EU's ministerråd. Emner, der skal drøftes på ministerrådsmøder i EU, skal således først præsenteres for Europaudvalget af ministrene, inden de tager til forhandlinger i Bruxelles. Offentligheden kan overvære åbne møder i Europaudvalget, og det er det eneste udvalg, som fører åbne referater.

Når man sidder i regering, er posten som EU-ordfører en, man tager for holdet. Det mener Henrik Dahl, der selv bestrider posten for Liberal Alliance. Ifølge ham skyldes det ikke, at posten er kedelig, men at man som medlem af regeringen alligevel ikke har det store at byde ind med under udvalgsmøderne.

- I regeringen afklarer vi internt, hvad vi ønsker, skal være vores forhandlingsposition, og det fremlægger ministeren på regeringens vegne i udvalget. Det er meget lange møder, hvor du ikke selv skal bidrage, siger han.

Det er ifølge Henrik Dahl også forklaringen på, at han har et markant højere fravær ved Europaudvalgsmøderne end otte øvrige EU-ordførere. Han har været EU-ordfører siden juni 2018 og er kun er mødt op til 5 møder ud af i alt 39.

- Jeg prioriterer de her møder lavt, når jeg ikke selv skal sige noget, fordi jeg er dækket ind af en minister, siger Henrik Dahl og understreger, at det hver dag er en udfordring at få kalenderen til at gå op, idet han som medlem af et lille parti har seks ordførerskaber.

Fuldt booket

Travlhed i andre udvalg og i forbindelse med ordførerskaber er også forklaringen fra både socialdemokraternes Mette Reissmann, der ikke er dukket op til et eneste møde, og Dansk Folkepartis Karina Due, der har været til stede to gange.

- Jeg har det sidste halve år haft forrygende travlt med mit ordførerskab. Vi koordinerer i udvalget, således at ordføreren altid er til møderne, og vi andre kommer, hvis han er forhindret. I tidspunktet for mange af møderne har jeg haft andre udvalgsmøder, der skal prioriteres siger Karina Due.

Mette Reissmann fortæller, at hun koordinerer med partiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen (S), når udvalget har uddannelse og forskning på programmet.

EU-skeptiske partier dominerer Europaudvalget

  • I 2008 offentliggjorde Tænketanken Europa en undersøgelse af partiernes aktivitet i Europaudvalget.
  • Her var konklusionen klar: De EU-skeptiske partier - Enhedslisten og Dansk Folkeparti - er mest aktive i Europaudvalget.
  • Fra 2015 til 2018 tog Dansk Folkepartis EU-ordfører og i øvrigt udvalgets næstformand Kenneth Kristensen Berth ordet 87 gange. Det gør ham til det mest aktive udvalgsmedlem.
  • I hælene følger Rasmus Nordqvist fra Alternativet og Søren Søndergaard fra Enhedslisten.
  • Som det største parti i Folketinget og det ledende oppositionsparti er Socialdemokraterne også blandt de mest aktive i Europaudvalget.
  • Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er mindst aktive i Europaudvalget. Det skyldes ifølge Tænketanken Europa, dels at de er relativt små partier, og dels at de er en del af regeringen.

Skifter fagordførere ind

Enhedslistens spidskandidat til Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, har været til stede ved otte ud af 58 møder i Europaudvalget. Han forklarer, at han i en del af perioden siden 1. januar 2018 har været barselsvikar som politisk ordfører for Pernille Skipper, og derfor besluttede partiet, at han ikke skulle deltage i de udvalg, han ellers er medlem af. Desuden har han selv været på fem måneders barsel fra september til februar, hvor partifællen Eva Flyvholm overtog.

Desuden peger både Nikolaj Villumsen og partifællen Finn Sørensen, der som udvalgsmedlem er mødt op otte gange, på, at Enhedslisten løbende skifter fagordførere ind i udvalget, når det er relevant.

- Nogle gange viger jeg min plads, hvis der eksempelvis skal diskuteres transport eller landbrug. Det giver rigtig god mening, fordi Europaudvalget beskæftiger sig med alle politikområder, siger Villumsen.

Ifølge avisen Danmarks optælling har fagordførere fra Enhedslisten været til stede ved sammenlagt 12 møder, mens partiets EU-ordfører er mødt op 32 gange. Det er således sket i ganske få tilfælde, at Enhedslisten ikke har været repræsenteret ved et udvalgsmøde. Det gælder også for de øvrige partier, at de løbende har indskiftet fagordførere og således i flere tilfælde været repræsenteret, selv om udvalgets siddende medlemmer ikke har været til stede.

Folketingets Europaudvalg

  • Folketinget har en række udvalg med hver sit arbejdsområde. Det være sig eksempelvis sundhed og uddannelse.
  • Udvalgene forbereder de beslutninger, som Folketinget træffer i folketingssalen.
  • Europaudvalget er det eneste udvalg, som offentligheden kan følge live på nettet, og som fører åbne referater.
  • Det skyldes, at det adskiller sig fra de andre udvalg på en række punkter.
  • Europaudvalgets hovedopgave er at kontrollere den danske regerings EU-politik.
  • Det betyder, at Europaudvalget diskuterer EU-sager og giver forhandlingsmandat til de danske ministre, når de skal forhandle på Danmarks
    vegne i EU’s Ministerråd i Bruxelles.

Normal praksis

En række af de Europaudvalgsmedlemmer, som kun i ringe grad møder op til udvalgsmøderne, mener, at de sagtens kan varetage deres post alligevel.

- Vi har et ugentligt møde for alle Enhedslistens medlemmer af udvalget, hvor vi gennemgår og i fællesskab drøfter alle punkterne på dagsordenen for det kommende møde i Europaudvalget, siger Nikolaj Villumsen (EL) og understreger, at kun én repræsentant fra Enhedslisten behøver at være til stede for at videregive partiets holdning.

Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby, der har 100 procents fravær i Europaudvalget påpeger, at det er ren kutyme i alle Folketingets udvalg.

- Der er tale om helt normal arbejdsform, og det er den måde, som alle Folketingets partier praktiserer deres dækning af udvalgenes møder, siger han.

Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Fint fremmøde

Udvalgsformand Erik Christensen (S) og udvalgets næstformand, Kenneth Kristensen Berth (DF), er naturligt dem, har deltaget ved allerflest møder. Begge har de deltaget ved 49 møder ud af 58 siden 1. januar 2018. Erik Christensen mener, at der generelt er et fint fremmøde i Europaudvalget.

- Folketingsmedlemmer sidder i mange forskellige udvalg og er ofte ikke i stand til at være der. Det taget i betragtning mener jeg, der er et meget pænt fremmøde, siger han, men understreger dog, at nogle partier oftere er repræsenteret end andre.

- Liberal Alliance og Konservative ser vi stort set aldrig. Det kan der været mange forklaringer på, men det er ikke så store partier, og deres medlemmer har mange ordførerskaber, siger Erik Christensen.

Avisen Danmark har via mail givet alle udvalgsmedlemmer med mere end 20 procents fravær mulighed for at svare på, hvorfor de ikke har været til stede ved flere møder, men ikke alle er vendt tilbage på avisens henvendelse. Det drejer sig om Claus Kvist Hansen (DF), Marcus Knuth (V), Mikkel Dencker (DF), Thomas Danielsen (V), Villum Christensen (LA), Merete Scheelsbeck (K), Jens Joel (S), Lars Aslan Rasmussen (S), Kaare Dybvad (S) og Christian Poll (AL).

Her bliver møderne i Folketingets Europaudvalgt holdt. Offentligeheden kan se samtlige udvalgsmøder live på nettet. Foto: Folketinget
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Annonce