Annonce
Danmark

Forældre kan ende med en del af regningen til flere pædagoger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Folk med lavere indtægter skal friholdes for at betale ekstra for de mange pædagoger, som rød blok har aftalt.

Forældre kan risikere at stå med en del af regningen for rød bloks mange ekstra pædagoger, som blev aftalt med finansloven sent mandag aften.

Det skyldes, at forældre betaler op mod 25 procent af kommunens samlede udgifter til dagsinstitutionerne.

Den gennemsnitlige forældrebetaling er i dag på cirka 3000 kroner om måneden for en kommunal vuggestueplads og 1700 kroner for en børnehaveplads, men tallene varierer kommunerne imellem.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal stå for at udforme den endelige model med de andre partier i første halvår af næste år.

- Jeg kan ikke garantere, at forældrene friholdes for betaling, før vi har en endelig model, hvor vi tager stilling til det i fællesskab. For os er det vigtigt, at folk med lave indtægter ikke får en ekstra belastning.

- Men når man skruer op for statens tilskud, så følger forældrebetalingen med op. Vi må se på balancen i den konkrete model, siger hun.

Konkret skal hun sørge for, at der i 2025 maksimalt skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Det bliver dog en udfordring at skaffe flere pædagoger, medgiver hun.

Derfor afsætter aftalepartierne i rød blok 127,5 millioner kroner til et løft af uddannelserne. Desuden skal der komme et taxameterløft på 43 millioner kroner i 2023. Det svarer til samme niveau som læreruddannelsen.

- Det er et stort beløb til en enkelt uddannelse, så jeg er ikke i tvivl om, at man kan mærke det, selv om der har været nedskæringer i mange år.

- Det vigtigste i forhold til pædagoguddannelsen er at undgå, at folk stopper igen, for der har folk haft drømmen om at blive pædagog. For der er et kæmpe frafald, og det skal vi have stoppet betydeligt, siger hun.

Lige nu er antallet af timer for få på uddannelsen, lyder det.

Ministeren tror ikke på, at bedre løn eller andre arbejdsforhold kan være det, der vil tiltrække flere eller gøre det attraktivt for de mange, som har forladt faget på grund af stress eller underbemanding.

- Umiddelbart er det ikke min vurdering, men det skal vi se på i den konkrete model. Der er mange, der går ledige nu, som er uddannet pædagogisk assistent. Der er også mange på deltid, så der er nogle håndtag at skrue på, siger ministeren.

I den offentlige debat har der været kritik af, at der kommer flere børn i fremtiden, og at de flere pædagoger således bare vil betyde samme niveau som i dag. Men det afviser Pernille Rosenkrantz-Theil blankt.

- I økonomiaftalen med kommunen gav vi dem penge nok til, at de kunne følge med det stigende børnetal. Med finansloven sætter vi ekstra penge af, så vi ikke bare holder niveauet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce