Annonce
Erhverv

For 2,5 millioner kroner kan du nu blive kroejer på en lille ø

Mandø Kro i forgrunden er sat til salg, og øens fællesråd håber, at bygningerne igen bliver solgt til krodrift. Foto: EDC
Mandø Kro er sat til salg, og der er mulighed for at fortsætte krodriften og skabe et spisested med lokale råvarer. Mandø Fællesråd håber på at få en ny kroejer, der har fokus på de lokale råvarer.

Mandø: 376 kvadratmeter kro med værelser, der går helt tilbage til år 1900, er sat til salg midt i Vadehavet på Mandø ud for Ribe. Den gamle kro kan sælges til andre formål end krodrift, men der er i salgsopstillingen lagt særlig vægt på muligheden for at fortsætte og udvikle krodriften på øen.

- Der er et godt grundlag for at udvikle og drive den kro på øen. Der sker meget udvikling for turismen på øen, så det er en vigtig del af salget. Samtidig er der mange på øen, som håber, at der igen vil være kro, forklarer ejendomsmægler hos EDC Leif Godballe Egeberg, Bramming.

Han tilføjer, at det jo både kan være en fortsættelse af god gammeldags kromad, men der er også potentiale for at udvikle en mere unik krooplevelse især ved at bruge og forfine nogle af de mange lokale råvarer - fra marsklam til østers og kveller - og ud fra det skabe et helt særligt spisested.

Annonce

Vigtigt for øen

Kroen har i mange år været drevet af Erling Hansens familie, der sammen med sine sønner Jeff og Martin, også kørte traktorbusser på øen med turister.

Mandø Lokalråd håber på, at stedet kan fortsætte som kro:

- Det er utrolig vigtig for Mandø med den kro. Vi får helt sikkert flere gæster på øen fremadrettet, og det er et kæmpe løft på gæsternes oplevelse, hvis der er flere gode spisesteder, siger Claus Christensen, formand for Mandø Fællesråd.

Han tilføjer, at det også er arbejdspladser for øen.

Der er i forvejen et spisested på Mandø Naturcenter og en café. Men Fællesrådet lægger ikke skjul på, hvad det bedste menukort for øen vil være, set fra øens synspunkt:

- Det vil helt klart være en kro, som udvikler mad med de lokale råvarer. Folk vil gerne betale for en unik oplevelse, hvor man også smager på Mandø. Det er den slags turister, vi gerne vil have her. Vi har mindre behov for en stor volumen af gæster, der spiser pomfritter og cafeteriamad. Det er det unikke, som skal sælge Mandø, forklarer Claus Christensen.

Annonce

Forskønnelsespris

Mandø Kro blev opført i år 1900 og har gennemgået flere ombygninger efter ønske fra lokalbefolkningen igennem tiden, og nuværende ejer har sørget for at bevare den gode bygningsmasse centralt i Mandø By, hvilket lokalbefolkningen også har bemærket og dermed tildelt Mandø Kro, Mandø Råds Forskønnelsespris i 2011.

De seneste somre har Mandø været meget velbesøgt af turister, og der der er flere initiativer igang for at lede strømmen af turister ad stier forbi både naturcenter, udsigtspunkter og kro. Sammen med bl.a. Esbjerg Kommune er Mandø Fællesråd igang med projekterne "Naturprojekt på Mandø" og "Dark Sky Mandø Park", der begge har til formål at øge turismen og naturoplevelsen. Mandø har oplevet en pæn vækst i besøgstallet siden optagelsen som verdensnaturarv skete i 2014. Seneste sommer var Mandø mere besøgt end nogensinde før.

Det er EDC i Bramming, der har kroen til salg.

Mandø Kro

Kroens bygningsmasse består af kroen, som i stueplan har to store krostuer, en bar med plads til opdækning, et herre- og dametoilet, industrikøkken med tilhørende grovkøkken, bryggers og to kølerum samt entréer med udgang til de udvendige terrassearealer. Førstesalen er indrettet med en privat afdeling bestående af bad, stue og to værelser samt en gæsteafdeling med i alt fem værelser og to badeværelser.

Ydermere er her et selvstændigt anneks, der byder på tre værelser alle med separat badeværelse. I alt er der således idag 21 sovepladser og 6 badeværelser tilknyttet kroen.

Der er traditionel krostemning på mandø Kro, som den ser ud i dag. Ud over køkken og restaurant er der også 21 sovepladser til kroen. Foto: EDC


Vi har mindre behov for en stor volumen af gæster, der spiser pomfritter og cafeteriamad. Det er det unikke, som skal sælge Mandø

Claus Christensen, Mandø Fællesråd
Annonce
Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler fremhæver Nørrebrogade-ejendom: - Det er meget sjældent, at denne type bolig bliver udbudt

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Er dette løsningen? Kaos-kryds skal måske udstyres med hjemmelavede skilte

Fredericia For abonnenter

Karsten istandsatte tidligere kirke med hjælp fra kendt arkitekt - nu skal den sælges

Alarm 112

Pjedsted indhyllet i røg under halmbrand: Ejer bliver nu sigtet

Fredericia

Efter kritik af udledning af grundvand fra Kanalbyen: Miljørapport viser ingen overskridelser

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Tandlægeklinik får nye ejere: Mangeårig ejer takker af

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Genåbning af Nørreport trækker ud: Men nu lysner det for bilisterne

Erhverv

Trods sydlig fristelse: Ventelister giver fyldte sommerhuse

Fredericia

Efter to års pause: Studenter var tilbage på  Landsoldatpladsen

Fredericia For abonnenter

Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil hjælpe de ansatte: - Familieafdelingen skriger på flere flere folk

Fredericia

Lille parti med stort valgprogram: Men personsager vil også fylde i efteråret

Annonce