Annonce
Trekantområdet

Jelling fik fin plads i 1994 i stilhed: Nu er verdensarvens jubilæum markeret

En ny runesten i Kongernes Jelling blev afsløret ved verdensarvsjubilæet tirsdag. Foto: Mette Mørk
Da Jelling kom på verdensarvslisten 17. december 1994, skete det i dybeste stilhed. Siden er opmærksomheden vokset, og i går skete den officielle fejring af jubilæet for Danmarks første verdensarvssted.
Annonce

Jelling: Det var 25 år siden tirsdag, at Jelling som det første danske sted blev optaget på verdensarvslisten. Det har været markeret på forskellig vis i løbet af året. Blandt andet samlede Kongernes Jelling for et par måneder siden 1000 tilskuere til en flot aften med lys og dans på Sydhøjen i, hvad museumschef Morten Teilmann-Jørgensen betegnede som "lortevejr".

Tirsdag var det så den helt igennem officielle markering med 69 indbudte gæster og splitflag over kongehøjene. Lokalt var det nuværende og tidligere medlemmer af byråd og menighedsråd, samt Vejle Provsti og Haderslev Stift. Der var også repræsentanter for Slots- og Kulturstyrelsen, Kulturministeriet og Nationalmuseet. Desuden var den franske ambassadør i Danmark, Caroline Ferrari, til stede, da verdensarvslisten bestyres fra Frankrig.

Kong Harald var fremsynet. Han skulle som vi reagere på stærke spillere omkring sig. Han skabte Jelling som et bevidst politisk magtsignal. Det var rent blær og skulle vise, hvor velorganiserede og kristne, vi var. Derved reddede han Danmark fra en tysk invasion, og vi gik på to generationer fra udkant til stormagt. Kulturarv er en grundpille i ethvert folks identitet. Det er derfor, verdensarv rundt i verden ødelægges som led i krig. Der var en skat inde i højen. Ikke guld men en viden, der fortæller om grundlaget for vort land.

Rane Willerslev

Annonce

Verdensarv er Jellings redning

Arne Sigtenbjerggaard var byrådspolitiker hele vejen fra Jellings optagelse på verdensarvslisten til indvielsen af det nye monumentområde i 2013 og det fornyede Kongernes Jelling i 2017. Hvad betyder placeringen på verdensarvslisten efter hans mening?

- Udviklingen med samling om de største byer gør det vanskeligt for byer af Jelling størrelse. Verdensarven er vores sikkerhed for, at vi kan være interessante nok at flytte til. Mange besøger byen, og vi ved alle, hvor meget det kendskab betyder, når man skal vælge, hvor man vil bo, siger han.

Nogle "klip" fra talerne:

- Verdensarv handler om at beskytte det, vi holder af, tæt på vore hjem, men også om at have udsyn, sagde Morten Teilmann-Jørgensen.

- Verdensarv er det kit, der holder kommunen sammen, selv om den også kan få bølgerne til at gå højt, når der sker ændringer, sagde borgmester Jens Ejner Christensen.

Annonce

Det er ikke slut

- Verdensarv handler om at bevare, beskytte, formidle og forske. Så kan vi bedre forstå hinandens kultur, og det giver dialog, fred og samarbejde i verden, sagde Marie Hansen, der er departementschef i Kulturministeriet. Hun bragte en hilsen fra ministeren, der var forhindret i at være i Jelling af noget så inferiørt som et møde i Amsterdam. Hun glædede sig over, at hele monumentområdet (palisade og skibsætning) fik verdensarvsstatus sidste sommer og tilføjede så:

- Det er ikke slut, langt fra.

Der var en videohilsen fra direktør for Unesco Verdensarvscentret, Dr. Mechtild Rössler. Hun var ikke til stede, fordi hun skulle til et vigtigt møde, der satte dagen i relief. Mødet handlede om verdensarv i Syrien, der trues af krig.

Efter et besøg i kirken var Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, sidste taler. Han lagde ud med sagnet om Jellings byhyrde, der efter aftale med gårdmændene i byen gik ind i sydhøjen efter en guldskat. Han kom aldrig ud.

Jelling fik en videohilsen fra dr. Mechtild Rössler, der er direktør for Unesco Verdensarvscentret. Hun takkede Danmark for den stærke støtte til verdensarvstraktaten, som Danmark ratificerede i 1979. Foto: Mette Mørk
Annonce

Et magtpolitisk signal

- Kong Harald var fremsynet. Han skulle som vi reagere på stærke spillere omkring sig. Han skabte Jelling som et bevidst politisk magtsignal. Det var rent blær og skulle vise, hvor velorganiserede og kristne, vi var. Derved reddede han Danmark fra en tysk invasion, og vi gik på to generationer fra udkant til stormagt. Kulturarv er en grundpille i ethvert folks identitet. Det er derfor, verdensarv rundt i verden ødelægges som led i krig. Der var en skat inde i højen. Ikke guld men en viden, der fortæller om grundlaget for vort land, sagde Rane Willerslev.

Nationalmuseets direktør Rane Willerslev kaldte Harald Blåtand fremsynet og Jelling "et magtpolitisk signal, rent blær". Foto: Mette Mørk
I kirken kaldte sognepræst Kristian Bøcker klapsalver frem med sin tale om, at turisterne nogle gange anså ham i præstekjolen for at være en bredskuldret vikinge. Han talte også om, hvordan det er at være kirke midt i verdensarven og om den grundtvigske tanke, at man går ind i kirken for at komme ud af den. Forhåbentlig med lidt mere mod på livet, end da man gik ind. Foto: Mette Mørk
Dét, det hele handler om, runestenene, stod lunt og tørt på endnu en regnvåd dag. Verdensarvsmonumentet i Jelling blev sidste år udvidet fra høje, runesten og kirke til også at omfatte palisade og skibssætning. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia For abonnenter

Derfor ønsker Teater Malstrøm flytte: Mangler bredere rammer til smallere teater

Annonce