Annonce
Fredericia

For havmiljøets skyld: Miljø-forkæmpere får pris af politiske venner

Mikkel Martin Madsen kaldes ofte Mikkel Ræv. Han er det mest fremtrædende medlem af tænketanken Geohav, der blandt andet har kritiseret og politianmeldt udledninger fra Kanalbyen. Foto: Peter Friis Autzen
Enhedslisten i Fredericia giver sin pris til miljø-tænketanken Geohav. Frontmanden er partifælle, men det har ingen betydning for prisen, som alene sigter på at støtte miljøkampen, lyder det fra partiet.

Fredericia: Tænketanken Geohav fik mandag aften Det Røde Ø-prisen fra Enhedslisten Fredericia. Prisen på 5000 kroner går til tænketankens arbejde for at bedre havmiljøet.

- For jeres bidrag til fællesskabet og til at gøre verden bedre, lød det blandt andet fra folketingskandidat Rasmus Vestergaard Madsen, der på vegne af Enhedslisten Fredericia overrakte prisen.

Han roste Geohav for at have afdækket og forhindret forurening af Lillebælt fra Kanalby-projektet. Og derfor blev prisen overrakt netop i Kanalbyen foran afspærringen til områdets mest forurenede del, hvor der i den kommende tid anlægges en park og legeplads.

Annonce

Geohav var repræsenteret ved Mikkel Martin Madsen, der i debatten og på sociale platforme er kendt som Mikkel Ræv. Han takkede for prisen og pengene, som tænketanken har hårdt brug for.

- 5000 kroner er rigtig mange penge for Geohav. Vi har mange udgifter og ikke mange indtægter, sagde han og tog også imod en buket blomster, plukket i området.

Insisterer på uafhængighed

Mikkel Martin Madsen er den eneste af de syv aktive i Geohav, der har lyst til at stå frem ved arrangementer som prisoverrækkelsen. Tænketankens arbejde har gjort dem upopulære i nogle kredse, og dét fører til et pres, der får nogle til at foretrække en rolle i baggrunden.

- Men jeg er udstyret med en robusthed, der gør, at jeg godt kan tåle det, siger Mikkel Martin Madsen.


Vores pris går til Geohav. Ikke til Mikkel personligt.

Maria Sloth, Enhedslisten Fredericia


Ud over at være frontfigur for Geohav er han byrådskandidat for Enhedslisten i Fredericia.

- Vi har selvfølgelig talt om, at det kunne se indspist ud, at vi overrækker prisen til Mikkel. Men vi synes, at Geohavs arbejde er godt og vigtigt. Og prisen går til Geohav. Ikke til Mikkel personligt, siger bestyrelsesmedlem og kandidat Maria Sloth.

Geohav betegner sig selv som en "privat og uvildig tænketank med det ene formål at eksponere den reelle tilstand af Dansk havmiljø."

Hvornår er man uvildig?

- Man er uvildig, når man ikke er oppebåret af andre interesser, siger Mikkel Martin Madsen, som ikke mener, at uvildighed automatisk betyder, at man har ret.

- Vi har ikke ret, fordi vi er uvildige. Vi har ret, fordi vi tager stilling til beviserne. Og fordi vi sørger for dokumentation - for det er dén, der er vigtig. Ikke os, siger han.

Enhedslisten Fredericia overrakte mandag aften Det Røde Ø-prisen til Mikkel "Ræv" Martin Madsen fra tænketanken Geohav. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Fredericia For abonnenter

Beløb til sponsorater eksploderede på kort tid: Havneselskabs udgifter steg fra 300.000 kr. til tre mio. kr.

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia vandt på Amager og hænger på i toppen: Derfor lykkedes det efter tre nederlag på stribe

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Sydjylland

Vi gør status - få overblikket her: Sådan ramte covid-19 Syddanmark

Fredericia

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Fredericia For abonnenter

Kommentarfeltet er ikke for sarte sjæle: Nanna kæmper for bedre omgangstone i gamer-verdenen

KLUMME

Charlie stiller skarpt på vores mobil-mani: I telefonboksen var der kontant afregning - tre minutter, så var der ikke mere for den 25-øre

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Erhverv

Det bliver ikke sagt med blomster: Derfor flygter blomsterhandlerne fra Interflora

Fredericia

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Fredericia For abonnenter

Chef brugte havnepenge privat: Det havde klædt bestyrelsen at gå til politiet, mener professor

FC Fredericia

FC Fredericia fik rødt kort - og scorede sejrsmålet tre minutter senere

Annonce