Annonce
Middelfart

For mange har udfordret sikkerheden: Nyt tiltag skal skabe mere tryghed ved motionscykelløb før DM

Cykelløb, Agerskov. Privatfoto
Løbsarrangører indfører en kategoriseringsordning, der skal hjælpe deltagere med at navigere i, hvilke cykelløb, der er konkurrence og hvilke, der er hyggeløb. Det afprøves første gang i Middelfart.
Annonce

Middelfart: Lørdag 22. august afholdes der motionsløb i Middelfart i forbindelse med DM i landevejscykling.

Her vil det være første gang, et dansk motionscykelløb arrangeres under en ny kategoriseringsordning. Ordningen skal være med til at øge sikkerheden for deltagerne.

Når tusindvis af danskere hvert år deltager i motionscykelløb, kommer langt de fleste hjem med en god oplevelse. Men i de senere år har der været flere tilfælde, hvor nogle deltagere har udfordret sikkerheden ved at køre uforsvarligt.

Det ønsker Danmarks Cykle Union (DCU), DGI og arrangørerne af de største danske motionscykelløb at undgå.

Annonce

Rød, blå og grøn

Derfor har organisationerne indført, at cykelløbene bliver inddelt i kategorierne rød, blå og grøn. Tiltaget, der hedder 'Fremtidens Motionscykelløb' og involverer 17 forskellige løb i ét samarbejde, skal gøre det lettere for deltagerne af gennemskue, hvad de kan forvente.


Det er et spændende tiltag, som vi tror meget på, for sikkerheden i motionscykling skal have høj prioritet.

Claus Rasmussen, Cykling Odense


Løbet i Middelfart 22. august har fået kategorien blå. Det betyder, at der vil være skiltning, flagposter og samaritter, at der kan være tidtagning, og at færdselsloven skal følges.

Med andre ord er det et rent motionsløb uden vindere eller konkurrenceelementer. Skiltningen og flagposterne regulerer heller ikke trafikken.

- Motionscykelløb skal være en god og sikker oplevelse for alle deltagere og ikke et væddeløb, hvor man tilsidesætter egen eller andres sikkerhed. Vi tror, at klar kommunikation om, hvad man kan forvente i et motionscykelløb, og hvad der forventes af deltagerne, kan være med til at udbrede den gode cykelkultur, siger Mogens Kirkeby, hovedbestyrelsesmedlem i DGI og politisk ansvarlig for DGI Cykling.

Cykling Odense står bag afviklingen af både elitens DM og motionsløbet dagen forinden, og her håber formand Claus Rasmussen, at ordningen vil tydeliggøre reglerne og dermed øge deltagernes tryghed.

- Det er et spændende tiltag, som vi tror meget på, for sikkerheden i motionscykling skal have høj prioritet, siger Claus Rasmussen.

Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Se pressemøde i tekst og på video: Fredericia Kommune fortalte om den lokale corona-situationen

Fredericia For abonnenter

Smitte er også sket ved samkørsel til håndbold: - Nu håber vi, folk virkelig tænker sig om

Annonce