Annonce
Danmark

For og imod: Det mener danskerne om massivt øget overvågning

Arkivfoto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix
Regeringen fremlægger torsdag en en plan for massivt øget overvågning. Det betyder blandt andet 300 flere kameraer i bybilledet, fire mobile overvågningsvogne og udvidelse af overvågningen af offentlige bygninger. Vi har spurgt danskerne, om de er bekymrede

Brødtekst

Annonce

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense

Niels Jørgen Rasmussen, 63 år, Odense. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Øget overvågning er ikke noget, der bekymrer mig. Jeg synes, at det er vigtigt, at man øger sikkerheden, så man ikke føler sig utryg, når man bevæger sig rundt i byen.

- Førhen kunne man sagtens gå igennem Kongens Have (park i Odense centrum, red.) klokken 23 om aftenen uden problemer. I dag kan man ikke undgå at blive generet af folk, hvis man går igennem haven om natten. Så længe den massive overvågning forbliver udendørs, ser jeg ikke noget problem i det.

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev

Elna Marie Overgaard, 32 år, Årslev. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg har faktisk lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om det. På den ene side er jeg egentlig ikke bekymret, men på den anden side tænker jeg også meget over, hvad overvågningen egentlig skal bruges til - hvor den ender henne.

- For min skyld må de hellere end gerne filme mig, fordi jeg ikke har noget at skjule, men hvis det bliver brugt til noget, som ikke er i vores interesse, begynder det at blive en ulempe. Friheden bliver mindsket på en eller anden måde. Men i virkeligheden tror jeg faktisk, at vi bliver overvåget meget mere, end vi egentlig regner med.

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup

Kasper Jensen, 28 år, Stenstrup. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Selv om det er en massivt øget overvågning, er det ikke noget, der bekymrer mig. Jeg rejser en del rundt, hvor det er rart at vide, at man er overvåget. Derfor ville det også være rart, at der var mere overvågning herhjemme. Jeg kan ikke se, hvordan det skal kunne udnyttes negativt, så for mig, gør det ikke noget, hvis man sætter mere overvågning op.

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro

Sofie Rohde, 22 år, Bolbro. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Jeg kan ikke se, hvorfor man skal øge overvågningen. I min verden er det ikke nødvendigt at sætte flere kameraer op. Jeg tror i virkeligheden bare, at det vil gøre folk mere paranoide, hvis der er kameraer over det hele.

- Det bekymrer mig en lille smule, at man vil sætte så massivt ind på det område. Jeg vil gerne have mit privatliv i fred, og det er ikke noget, som folk skal være en del af via overvågning.

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby

Karl Kurt Karow, 74 år, Ejby. Foto: Maria Frellesen Pedersen

- Det er en fantastisk idé at øge overvågningen i Danmark. Jeg bor normalt i Thailand, hvor der er overvågning over det hele. I de fire måneder jeg har været i Danmark i år, har jeg flere gange undret mig over, at der ikke er mere overvågning, som kan afhjælpe alle de eksplosioner, bilafbrændinger og andet kriminalitet, der foregår.

- Når man når min alder, vil man gerne føle sig sikker, når man bevæger sig uden for hjemmets trygge rammer. I dag er man jo næsten bange for at gå uden for en dør herhjemme.

Per Christensen, 63 år, Odense

- Jeg er imod alle typer overvågning. Vi bliver overvåget så mange steder i dag, at vi knap nok har mulighed for at gå i fred - vi har jo intet privatliv længere.

- Så snart man søger på en film eller noget andet på nettet, går der ikke mere end 10 minutter, før det vælter ind med reklamer, som passer lige præcis til den målgruppe, man befinder sig i. Det er meget værre, end man egentlig forestiller sig.

Per Christensen har ikke ønsket at optræde med billede i avisen.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce