Annonce
Vejle

Foredrag sætter fokus på hjælp til personer med skizofreni

Hvad sker der, når man er blevet udskrevet fra sygehuset med en skizofreni-diagnose? Arkivfoto: Søren E. Alwan

Vejle: Hvor går man hen for at få hjælp, når en patient bliver udskrevet fra sygehuset med en skizofreni-diagnose?

Sådan lyder det overordnede spørgsmål, når Skizofreniforeningen inviterer til foredrag i Bygningen tirsdag 29. oktober fra klokken 19 til 21.

Psykiatrisk overlæge Signe Dolmer fokuserer i sin del af foredraget på, hvilke former for hjælp, der kan tilbydes og af hvem, når en patient udskrives med den alvorlige diagnose. Psykolog Tine Holm kommer med eksempler på patienthistorier.

Foredraget er gratis og finder sted i Bygningens store sal.

Tilmelding kan ske via hjemmesiden vejle@bedrepsykiatri.dk eller på telefon 2126 8228.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce