Annonce
Erhverv

Forening opfordrer folk til at strejke i frokostpausen

Næste fredag gør borgere igen opmærksom på klodens haltende helbred. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fredag 27. september er der varslet klimastrejker verden over. I Vejle håber Klimafokus Vejle på, at folk vil hejse klimafaget i frokostpausen.

Vejle: Sang, taler og demonstration rammer Vejle på ny.

I forbindelse med, at verdens ledere mødes til FN's klimatopmøde i New York, opfordrer Klimafokus Vejle arbejdsgivere og ansatte til at strejke for klimaet i en udvidet frokostpause fra klokken 12 til 14 fredag 27. september.

Samme dag er der meldt om verdensomspændende klimademonstrationer.

"Klimafokus Vejle håber, at medarbejdere på alle arbejdspladser vil være med til at sætte klimaet på dagsorden i en udvidet frokostpause, hvor alle kan være med til at finde løsninger og finde frem til, hvad man selv kan gøre på arbejdet for at reducere virksomhedens CO2-udslip, og hvad den enkelte kan gøre derhjemme for at reducere ens private CO2-udslip og sikre vores børns fremtid," skriver gruppen i en pressemeddelelse.

Strejken kaldes "Break for Climate", og demonstrationen foregår på Banegårdspladsen i Vejle. Der vil være diverse taler og en fælles demonstration.

I samme beskrivelse opfordrer Klimafokus Vejle til, at arbejdsgivere benytter lejligheden til at gøre de ansatte opmærksomme på, hvilke tiltag den enkelte kan tage på sin arbejdsplads for at mindske CO2-udslippet.

Klimafokus Vejle blev dannet sidste år af gruppe bekymrede forældre, der lokalt vil presse på for mere bæredygtighed. Gruppen har før holdt klimamarch og workshops. På Facebook har gruppen omkring 360 medlemmer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce